Tid til forandring

Med et nyt år kommer nye udfordringer, nytårsfortsæt og en chance for at starte på ny. Jeg har tit forsøgt mig med diverse nytårsfortsæt - dog som regel uden at de er blevet indløst. Jeg har tit tænkt over hvorfor vi laver nytårsfortsæt der er uopnåelige eller ihvertfald svære at opnå. Hvorfor laver man ikke nogle fortsæt der rent faktisk er chance for man kan opfylde, uden at skulle forvandle sig til supermand??

Derfor er mine nytårsfortsæt som følger:

1. Smile til mig selv hver morgen i spejlet.
2. Forsøge at se mine veninder lidt mere.
3. At tænke over en opgave før jeg siger ja til at udføre den.

Det er ikke store fortsæt, og de er heller ikke mange. Men det er nogle jeg tror jeg vil kunne overholde. Og ligesom sommerfuglen her over indlæget, så håber jeg på at flyve væk fra nogle af mine dårlige vaner og ind i et nyt år, med frisk mod og nye ideer!

Godt Nytår!

Er julen ikke noget med medmenneskelighed??

Jeg har flere dage haft lyst til at skrive det her indlæg, men har haft meget at se til. Men nu skulle det være!

Forleden dag, da jeg var på besøg hos mine forældre, fortalte min mor mig noget der virkelig fik mig til at blive flov over at være "Dansker"!!! Hun fortalte om et indslag hun havde hørt/set et sted. Indslaget havde omhandlet nogle personer der var sure over, at Frelsens Hær nu også deler de såkaldte julekurve ud til indvandrerfamilier. De "forulempede" følte åbenbart det var forkert at give invandrere, som ikke er Kristne og som ikke fejrer jul, en gave der kunne hjælpe dem gennem danskernes højtid.

Jeg ser pointen i at julen ikke er en højtid som muslimer eller andre ikke-kristne fejrer og de derfor ikke har behov for en pakke med flæskesteg. Men at nogle mennesker er mindre egnede til at modtage julepakker, det forstår jeg simpelthen ikke. Det kan godt være de føromtalte indvandrere ikke fejrer jul, men vi forventer de, når de flytter til Danmark, integrerer sig, lever efter danske normer osv?

Endvidere er der altså ikke danske ateister der får julepakker. Disse personer fejrer julen fordi det er en dansk tradition. De fejrer den fordi det er en tid hvor man kan mødes med venner, familie, dem man holder af og nyde det gode selskab. Og netop DET ser jeg ingen grund til man ikke kan nyde "på trods af" man er invandrer...

Udover jeg, ifølge mine egne værdier, synes det er bundforkert at man nægter nogle mennesker retten til at få julepakker, så synes jeg også, ifølge min kristne overbevisning, at det er forkert at kristne nægter andre mennesker, der er ligeså økonomisk dårligt stillet som enhver anden familie der modtager julekurve, den gave det er at få en hjælpende hånd i en tid hvor alle andre frådser med de penge de har.

At folk der sidder hjemme i deres trygge hjem med flæskestegen på bordet løfter pegefingeren og benægter andre folk den glæde, det er simpelthen over min forstand!!! Hvis julen ikke er en tid hvor man - NETOP SOM KRISTEN - bør række en hjælpende hånd til dem der er dårligere stillet end en selv, det være sig Muslimen Muhammed på Nørrebro, Kristne Jørgen Olsen fra Østerbro og Ateisten Jane Mogensen fra Sydhavnen, ja så ved jeg simpelthen ikke hvornår?!?! Det at være kristen er jo ikke bare noget om at hjælpe andre kristne!! Nej vi er faktisk blevet pådraget den meget udfordrende og spændende opgave at sprede budskabet om Jesus til alle mennesker omkring os - og det står altså ikke i biblen at det er alle, undtagen dem der ikke er "en naturlig del af vores samfund"....

Nu har jeg de sidste 3 måneder skrevet projekt om hvordan vi som danskere udelukker mennesker fra vores samfund ved at skabe et skel mellem 'os' og 'dem'. Og dette er et fremragende eksempel på, at den konstruktion vi har af hvad 'Danskhed' er, skaber et skel mellem 'os' og 'dem'. Ved at sige at det er uacceptabelt at Frelsens Hær uddeler julepakker til indvandrere fordi de ikke er kristne, ja så siger man jo at dem der ellers får julepakker er danske kristne - og hvad jeg er informeret, ja så er alle julekurvmodtagere altså ikke kristne?? Men hvad enten det er Muhammed eller Jørgen, så synes jeg altså folk skal behandles efter samme vilkår, og hvis en muslimsk familie har brug for ekstra penge til jul, ja så føler jeg ikke at jeg skal være den der frarøver dem den glæde - bare fordi jeg er hvid, Kristen, og en "ægte" dansker.

Hvis du efter dette indlæg føler du vil hjælpe nogle af disse mennesker der har brug for en ekstra hjælp her i julen, så kan du gå ind på følgende links:

http://www.centralmissionen.dk/side7.html

http://www.frelsens-haer.dk/Default.aspx?ID=6

Eksamens jitters!

Imorgen kl 12.55 går det så løs. Jeg skal til eksamen! Hader det!!! Jeg bliver altid så nervøs og har for høje forventninger til mig selv. Selvom jeg jo godt ved at jeg er rimelig klar på hvad det her handler om, så er jeg alligevel bund nervøs!!

Så altså!! Når klokken bliver 12.55 må I meget gerne allesammen krydse fingre, tær, og alt andet og sende mig positive tanker! Rapporterer om resultatet imorgen!

Perfektion?!

Det siges at man kan elske nogen betingelsesløst. Men somme tider kan jeg altså komme til at tænke på. Elsker de mig selvom jeg har den her mega bums midt på næsen? Men hvorfor er det vi tænker så meget på hvad folk tænker om os? Hvornår er man perfekt? Er det når man synes man selv er helt perfekt? Og hvad gør at man er perfekt? At man har en smuk hud? Eller at man har en perfekt timeglas figur?
Hvornår opfattes man som perfekt af andre? Og hvornår opfatter man sig selv som speciel og perfekt?

Jeg tror det er en kvinde ting, at man sammenligner sig selv med andre kvinder. Jeg kan undres over at man kan se så mange perfekte ting ved andre mennesker, men ikke se de gide eller "perfekte" ting ved en selv. Oveni det er det underligt at man er blind for andres fejl, men fokuserer på sine egne hele tiden!

På en eller anden måde må der jo være en grund til vi er lavet som vi er. Og folk holder jo af os som dem vi er -eller hvad?? Vi har jo allesammen vores små særegenheder - nogle ting der gør at vi er specielle og unikke. Og hvis vi ikke havde dem, ja så var vi jo ikke os!

Jeg tror det er det der gør at vi er perfekte og specielle. At vi er forskellige, og selvom man ikke lever op til et skønhedsideal, ikke ligner hende kvinden i woman bladet og ikke lige har fået barberet ben imorges, ja så er der altså alligevel noget der gør at vi er perfekte. Måske er det vores charme, måske er det den måde vi smiler på en speciel dag. Det er ikke til at vide hvad det er der gør os speciel og perfekt den pågældende dag. Men der må jo være en grund til at de mennesker, og venner, man omgiver sig med vil have noget med én at gøre!!

Forleden lærte min amerikanske veninde mig et nyt amerikansk ord: idiosyncratic. Det kan også siges på dansk, det udtales på samme måde, men hedder så bare idiosynkratisk. Det betyder ca det samme som særegenhed. Det er et ord der beskriver at man har noget helt specielt ved en. Noget der gør en unik. Måske en lidt underlig eller mærkværdig ting - men ikke på den negative måde, det er en helt speciel og positiv ting der gør at vi er som vi nu engang er!

Så fra nu af er jeg ikke perfekt. Men jeg har idiosynkratiske karaktertræk!!!

Forfærdelige opgave

Endnu engang finder jeg mig selv midt i projektskriveriet. Vi skal aflevere på fredag og jeg er helt utroligt træt af det her. Jeg har nu været igang siden starten af oktober, og synes godt processen må være overstået. Jeg er nået til et punkt nu hvor jeg bare er led og ked af det hele. Jeg har lyst til at stoppe og bare aflevere som det er... Men desværre er det bare ikke sådan det bliver!!

Selvom processen i dette semester har været kortere end mange andre så synes jeg at det har været mere frustrerende og en større prøvelse end det har været før! I denne omgang skriver vi om diskursen om indvandrere i danske og amerikanske aviser. Det er spændende men også omfattende!! Vi er 6 i gruppen. 2 danskere. 2 amerikanere. 2 tyskere. Det er fedt og givende at være så mange sammen, men eftersom der er 2 der ikke har prøvet at skrive et semester projekt før, så er det også en besværlig process i og med de ikke har samme fornemmelse af disponering af tid til de forskellige opgaver der kommer sammen med den store opgave. Så som korrekturlæsning, omskrivning, vejledermøder osv osv osv....

Alt dette kombineret skaber en masse frustration og hårudtrækkende diskussioner som en simpel studerende fra Sydhavnen har utroligt svært ved at forstå!! Åh bare det dog ville få en ende!!! Men heldigvis kan jeg glæde mig til om 1½ uge når jeg er færdig med både opgave og eksamen!! Fordi efter endnu en 1½ uge i det her kaos har jeg nemlig 1½ måneds ferie - se DER er virkelig noget at se frem til!!

Konstaterer...

• ...at hun ikke har fået sin adventsgave for 1. søndag i advent. Den ligger hos mor og far og venter på mig! - Hvornår får jeg mon tid til at hente den?

• ...at overspringshandlinger nu engang er meget sjovere end at skrive diskursanalyse af billeder fra danske aviser!

• ...at opgaveskrivning er yderst nødvendigt og derfor må overspringshandlinger gemmes af vejen!

• ...at hun godt kunne bruge en kop the...? Hmm.. er det en overspringshandling?

• ....at hun om 12 dage har juleferie og er færdig med opgave og eksamen!

• ...at musik er en vigtig ting når man skriver opgave!

• ...at hun nu MÅ tilbage til arbejdet! også selvom det ikke er så sjovt!!
  

Københavns Mangfoldighed

Jeg elsker at gå i Københavns gader

Kvinder med børn på armen

Punkeren med hanekam og slidt læderjakke

Businessmanden med sin mappe i hånden

Teenagepigen med mobilen ved øret

Den hjemløse mand med koppen i hånden

Skateren der kører på sit bræt, op på fortorvet

Den prostituerede der venter på en kunde

Bus chaufføren der beder folk rykke længere tilbage i bussen

Parkeringsvagten der går rundt mellem bilerne

Der er så mange ting at observere, og jeg elsker at man kan gå en tur på gaden og ikke møde én eneste man kender! Man er 100% anonym og kan gå i sine egne tanker. Det er dejligt at kunne være en del af massen og alligevel være et adskilt individ.

Københavns mangfoldighed er fantastisk!!

Ups and downs

Sidste gang jeg skrev var jeg nede. Jeg var ked af det, og jeg var ked af hvordan tingene udviklede sig. Denne gang er tingene vendt på hovedet. Jeg er glad, tingene fungerer og jeg har haft en dejlig weekend. Men det vigtige er jo også at man ved, at selvom tingene somme tider gør en ked af det og man er stresset, trist og ærgerlig over hvordan tingene udvikler sig, så kommer det til at vende på et tidspunkt... Og nu er jeg ovenpå igen! Heldigvis har jeg jo en dejlig kæreste og nogle gode venner der bekymrer sig for mig, og ber for mig! Det betyder så meget for mig! Så til alle jer der har udtrykt at i har tænkt på mig og holder af mig skal der lyde en stor TAK!!!!

- og nu til en uge med masser af udfordringer og forhåbentlig gode oplevelser!!

Det er bare for meget!

Nogle gange er livet bare for meget. Det er så meget at man bare ikke kan holde det hele sammen længere. Man har lyst til at holde sig til hovedet og skrige. Det er som en bølge der flyder over hovedet på en og man kan ikke få fodfæste. Man sluger vand - men kommer dog hostende op til overfladen. Somme tider er det bare alt for meget og alt for hårdt. Det er hårdt når man har det sådan. Der er pres fra alle sider, og alligevel er der ting, der bare er så vigtige at man må droppe alt andet for at fokusere på netop dem.... Det er en forfærdelig følelse.

Selvom det er en hård periode, så håber jeg at det bare var dagen igår der var sådan...
Hvis du står i en lignende situation, så stop op og mærk efter. Det hjælper somme tider!

Regnvejr....

De sidste dage har det bare regnet, regnet, regnet og så lige regnet lidt mere... Jeg har været så træt af det og haft lyst til bare at gemme mig ned under dynen med en kop the. Det er trist at det altid skal være sådan når det bliver efterår. Man bliver træt, gnaven, hiver skuldrene op om ørerne når man går ude i kulde, regn og blæst!! Jeg hader at man bliver så træt!! Og at det er så mørkt om aftenen når man går i seng.

Men sjovt nok, så er regn ikke det værste for alle. Der er jo nogle der får noget godt ud af regnen som f.eks. bønderne og sådan... Nogle andre der elsker regnvejr er børn! De tager jo bare gummistøvlerne på og måske en regnhat og så danser de gladeligt rundt i vandpytter og smiler over hele femøren.

http://www.grutzmeier.dk/zambia/simon_regn.jpg

Her er lige et godt eksempel derpå... Det ser jo ud som om denne dreng synes det er herligt at pjaske rundt i vandpytter! Så når ting går en lidt på, og alting føles dumt og trist, så kan man jo tænke på at andre morer sig over det og får noget godt ud af det... Og måske var det i virkeligheden ikke så dumt at sætte sig ned med den kop the, et tæppe og så den bog man skal læse til studiet?! .... hmm se DER var en tanke!

Nøøøøøj hvor har det været en dejlig "ferie" og NØØØØØØØØØØØØØØØØJ hvor er jeg træt!

Så er en uge i Helsinge forbi. Jeg har nydt en hel uge med en masse spejdere.

Jeg har i år haft et helt fantastisk hold F'ere! De var helt fantastiske at undervise og helt fantastiske til at udtrykke sig. Jeg bliver hele tiden så forundret over at nogle der er så unge kan tænke sådan nogle fantastiske tanker! Og gang på gang bliver jeg så sur på mig selv over at jeg undervurderer dem på den måde! Det er så dumt!

Udover det, blev jeg udnævnt til én af de bedste ledere på PFT! Hvor stolt har man lov til at være??? Jeg er simpelhen så glad for det! Forstår det ikke helt, fordi så god synes jeg heller ikke jeg er. Jeg synes de andre gør et ligeså stort et arbejde (hvis ikke større) og de er lige så fantastiske som mig!!! Men samtidig er det en kæmpe anerkendelse at få fra alle de dejlige spejdere der er omkring mig! Jeg er simpelhen så glad for jeg er en del af det fællesskab der holder så meget af hinanden og forstår at fortælle hinanden at vi hver især er fantastiske! Og at vi lægger at godt arbejde i det!!

Tusinde tak til alle mine "kollegaer" og alle de fantastiske spejdere i MS i Danmark!!!

En weekend i Sverige

Jeg havde egentlig haft planer om at jeg skulle have min veninde Kathrine på besøg i weekenden, men da jeg havde en masse læsning, og hun er fattig studerende, besluttede vi os for at udsætte vores aftale.

I stedet blev jeg overtalt, af min kære kæreste, til at tage afsted til Sverige og Småland. Hans mormor og morfar har et gammelt gammelt hus deroppe, som vi kunne låne for weekenden. Jeg blev enig med mig selv om, at det var fantastisk, eftersom jeg så var uden telefon, computer, tv og en masse andre forstyrrelsesmomenter. Der skulle altså være masser af tid til at fordybe sig i læsningen.... Men sådan gik det ikke helt. Fordi selvom jeg havde masser af tid til læsning, så gik det, som det så ofte gør når jeg har for meget tid, sådan at jeg fandt på alt muligt andet at lave...

Så i fredags blev jeg hentet på arbejdet af Johan, og vi kørte afsted til Sverige. Vi nåede derop kl ca 22. Heldigvis var hans onkel deroppe, og havde tændt op i pejsen så huset var sådan rimelig varmt. Det er et stort og 100 år gammelt svensk hus der ligger helt fantastisk på toppen af en bakke, men det betyder jo også at det er lidt udsat for vind og sådan.

Nåh men lørdagen gik med en lang gåtur rundt i den svenske natur, en tur ind til nærmeste by og handle lidt mad, 2 timers æbleplukning i deres egen private mini-plantage på 20 æbletræer og så aftenens højdepunkt da vi lavede mad på et rigtig gammelt brændekomfur der står deroppe. Det var helt vildt fedt at få lov til at lave mad som de gjorde 'i gamle dage'!

Søndag stod den på en tur hen for at se det hus, som Johans forældre har købt deroppe sammen med nogle venner, og så lidt mere æbleplukning - vi havde fået bestilling på æbler fra mine forældre og Johans søster. Om eftermiddagen kørte vi så mod Danmark igen, hvor vi spiste hos mine forældre og afleverede de to store kasser + 1 en pose fyldt med æbler. De blev godt nok noget overraskede over den kæmpe ladning der pludselig stod på deres køkkengulv!!

Det har været helt fantastisk at være afsted uden alle de stressende hverdagsmomenter der ellers påvirker en. Og så har det været helt fantastisk at være sammen med Johan, og se et sted som han har været siden han var barn! - også selvom det er et hus med das ude i haven... ;)

Genfunden glæde ved Gospel

Jeg havde egentlig skrevet et helt blogindlæg. Men blev pludselig grebet af en enorm trang til at skrive det om. Så her kommer nu et helt andet blogindlæg!

Jeg har for en periode helt haft fjernet mit Gospelmusik fra min Ipod, egentlig ikke nogen god grund til det, havde bare fået en masse ny musik på Itunes som jeg hellere ville lytte til. I starten var det fedt, og jeg tonsede med på al den fede nye musik jeg havde fået i ørerne. Men det var ligesom om jeg blev ved med at sidde og surfe rundt på den efter det der helt rigtige musik, som jeg virkelig havde lyst til at høre.

Så for et par dage siden blev jeg spurgt af Tine Gjessø om jeg ville skrive en artikel om min oplevelse af Kirk Franklin koncerten i Århus. Det sagde jeg ja til, og for at komme i stemning, hørte jeg, samtidig med jeg skrev, noget Kirk Franklin musik på computeren. Og jeg kunne bare ikke lade være med at synge med og leve mig ind i det - jah sådan er det med mig og Gospel musik.. jeg tror det er mit lod i livet;).

Og bedst som jeg sidder der og skriver om den her fantastiske oplevelse, så kommer jeg til at tænke på, at jeg faktisk virkelig har savnet mit Gospelmusik på Ipod'en! Der er bare noget ved Gospelmusik der gør at jeg MÅ synge med og leve mig ind i det.
Nåh, men da jeg så kom hjem (jeg sad hos mine forældre og skrev artiklen) , gik jeg straks ind til computeren og fik lagt noget Kirk musik over på min Ipod. Og med Ipod'en fyldt med ny-gammel musik tog jeg afsted på arbejde. På vejen hjem hørte jeg så et nummer der fyldte hele min krop med varme og gav mig gåsehud. Det var bestemt ét sted der gjorde mig rigtig glad, og jeg kunne ikke helt lade være med at synge med, selvom folk omkring mig så lidt underlig på mig.. hehe. Jeg kan ikke huske hvad sagen hedder eller præcis hvad teksten siger. Men det er noget i retningen af:

Just listen. He will help you, just listen.

Det gjorde mig simpelthen så glad indeni at der er en der ved mere end mig, og ved hvad der skal ske med mig, og som holder hånden over mig og beskytter mig.

Udover at have fået Gospelmusiken tilbage på min Ipod har jeg også besluttet mig for at begynde at synge igen. Så imorgen skal jeg til audition hos Revelation og begynder forhåbentlig at synge derefter! - hvis de mener jeg er god nok. :)

Hertil skal det også siges at det jo derfor ikke er helt tilfældigt at jeg har lagt et nyt profilbillede ud. Det er et af Anne Geddes' mange fantastiske billeder af børn! Jeg blev introduceret til hendes billeder da jeg boede i USA. Det var egentlig min veninde der havde en kalender med nogle af hendes billeder. De er rigtig søde allesammen, men netop det her billede synes jeg er helt fantastisk fordi det minder mig om hvordan Gud har os i sine hænder, og ligemeget hvad vi gør så beskytter han os og holder hånden over os.

Den positive >>Jantelov<<

Min bror har fødselsdag i dag, og med hans pakke fra min farmor fik han også et lille papir med den positive Jantelov. Tror vi alle kan have godt af at læse den!!

• Du skal vide, at vi andre regner med dig.

• Du må indse, at mindst fire-mennesker - dine nærmeste - er helt afhængige af dig.

• Du skal vide, at vi ved, at der er noget godt og værdifuldt i dig, som vi har brug for.

• Du skal vide, at i andre også kender til at føle os betydningsløse, værdiløse, ensomme og mislykkede.

• Du skal vide, at du hører sammen med os.

• Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af.

• Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig.

• Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget afhængig af din indsats.

Vi - du og jeg - kan løse problemer i fællesskab!

var det ikke en god reminder her inden man går ind til weekenden? Det synes jeg egentlig!

Tuf anno efterår 2008

Så er endnu en weekend gået. Og den er gået HURTIGT!

Jeg har tilbragt netop denne weekend i Holstebro på efterskolen Lægården, hvor jeg sammen med 56 andre unge (deltagere og ledere) har grinet, fjollet, været alvorlige, bedt, snakket, diskuteret, leget og delt fællesskabet med Gud.

Det var 4 gang jeg var med på TUF og selvom jeg har været med så mange gange, bliver jeg stadig overrasket over hvor fantastiske de her unge mennesker er. De diskuterer højlydt og passioneret og man tror somme tider at det ender i skænderi. To min efter leger de og griner sammen. Det er fantastisk at se unge mennesker dele deres tro, deres oplevelser og deres meninger med hinanden.

Jeg ved jo godt selv, at jeg som ung har gjort det samme. Men alligevel synes jeg det er fantastisk at de har så stor forståelse og respekt for hinanaden. Det gør mig varm indeni.

Min søster har tit sunget en Bøllebob sang der lyder nogenlunde sådan her: "Vi er ikke rigtig voksne, vi er ikke rigtig børn. Vi er både, og, og hverken enten eller(...)". Det er en sang om at være teenager og ikke rigtig vide hvordan man skal opføre sig - som barn, eller som voksen? Det kan tit være rigtig svært tror jeg, når man er sådan et sted i sit liv. Man skal være moden, tage beslutninger og handle efter sin egen bedste overbevisning, og samtidig skal man også lege, have det sjovt og har restriktioner på hvilke ting man kan deltage i af fester og sådan. Det er en underlig verden at leve i. Og selvom jeg er ovre mine teenage år, så tror jeg alligevel at man som "voksen" somme tider kan føle at man lever sådan et underligt sted mellem at skulle opføre sig voksent og ansvarligt, og gerne ville være barnlig og uansvarlig.

Jeg tror de unge der har været med på TUF her i efteråret ´08 har fået en god oplevelse ud af det, og selvom de måske ikke er "voksne" endnu, så er jeg overbevist om at diskussioner om tro, meninger, holdninger og værdier, er noget af det, der modner dem til at blive "voksne og ansvarlige". Og hvis jeg skal sige min ærlige mening, så tror jeg de er godt på vej!!

Til slut vil jeg sige, at jeg som leder er rigtig glad for at være med på lejre der giver unge sådan en selvtillid, og opbygger og videreudvikler dem til at blive de fantastiske mennesker de nu engang er.

En bloggers oplevelser!

Nu er der efterhånden gået nogen tid siden jeg har fået skrevet herinde. Det har jo nok egentlig noget at gøre med, at jeg ikke længere arbejder hver dag. Studiet er begyndt igen og det er hverdagen så sandelig også! Jeg har ikke ligget på den lade side, og dermed er det begrænset hvad en fritidsblogger som mig kan finde af tid til at skrive små anekdoter og lægge ud i cyberspace.

Men jah, hvad er tiden så gået med? Joooh det skal jeg fortælle dig!

Jeg er jo - som sagt - startet på mit studie. Kultur- og sprogmødestudier. Det har vist sig, hvilket jo er ret heldigt eftersom det er det jeg skal læse de næste tre år, at være et YDERST interessant fag. Vi har nu haft 2 forelæsninger og jeg har sagt noget begge gange - hvilket må siges at være ret stort, for en pige der i de lidt mere end to år hun har gået på skolen, har sagt noget i NU 4 forelæsninger! Men det er meget interessant!! Jeg har endda formået at læse til alle tre kursusgange hvilket også er ret flot hvis jeg selv skal sige det. [jah hvis man kender mig godt, ved man at jeg ikke altid er den bedste til at få læst til mine forelæsninger... der er så meget andet jeg også skal nå jo! (læs: facebook osv.)]

Til dem der ikke ved hvad faget går ud på - og det er jo nok de fleste - kan jeg sige at jeg nu har fået lidt mere indsigt i faget. Det handler meget om identitetsdannelse, minoriteter/majoriteter, sprog, kultur, mødet mellem os og "de andre" og sådan noget. Det er altså en masse om hvordan det er at møde andre individer hvor man selv, eller de andre er på hjemmebane og hvordan man så tilpasser sig, eller hvordan man opfatter sig selv/andre i forskellige situationer og kontekster. - Om du så blev klogere af det, jah det ved jeg ikke, men ellers må vi tage snakken ansigt til ansigt en dag!

Udover mit kære studie har jeg oplevet en del andre ting! Jeg har bla. været til en helt fantastisk koncert! Jeg har simpelthen stået blandt 3999 andre Gospel freaks og lyttet, set, følt og sanset Kirk Franklin koncerten i Forum Horsens. Det var noget af det vildeste skal jeg sige dig! Det første Maria Thaarup og jeg snakkede om til koncerten var, at det var sjovt at være til en koncert hvor ingen er fulde (jo måske fulde af helligånden). Jeg nød simpelthen at stå og skråle med på alle sangene (tror kun der var én jeg ikke kendte). Jeg blev flere gange overvældet af en ekstrem varm følelse! Og at se en så sej entertainer stå på scenen og ikke ville tage imod æren for noget af det han laver, men give det hele videre til Gud, DET synes jeg er stort!!! Til dem af jer der var med, kan jeg så sige, at hvis I til tider hørte et højt skrig, jah så var det bare mig, der lige blev glad for at en eller anden ekstremt fed sang blev spillet/sunget! Det er jo så bare sådan, at jeg synes de fleste af hans sange er ekstremt fede... såååå.. hehe :)

I fredags skulle jeg have været til Colbie Caillat koncert med Signe J., det blev desværre ikke til noget, da koncerten var aflyst!! Øv hvor var det ærgerligt! Nå men så kom vi ind at se kandidaten i stedet. Det var suuuuper hyggeligt! Lørdag og søndag har jeg været på Solborgen og servere til en 40 års fødselsdag! Det var rigtig fint, og en god mulighed for at tilbringe lidt tid med min søster!!

I morgen skulle mine salsatimer med Johan være startet, men desværre er holdet blevet aflyst, da der ikke var nok tilmeldte! øv øv øv siger jeg bare! totalt ærgerligt! Så jeg må vente med mine salsa timer!

Lige nu går tiden på arbejdet og jeg sidder og samler tankerne. Jeg skal på TUF i næste weekend, og skal derfor lige have lavet det sidste program helt færdigt, inden jeg kan tage over til de kære søde børn!!! Det bliver en helt vildt sej weekend tror jeg, og jeg skal jo være sammen med en masse dejlige ledere, så hvad mere kan man ønske sig??

Jeg tror det var det for nu! Forhåbentlig går der ikke så længe før mit næste indlæg kommer ud!

-Sara

Helt stolt af mig selv

Forhistorie

Det er ikke tit jeg får chancen for virkelig at være stolt af noget jeg har gjort, eller jo det er det måske, men det er ikke tit det kommer uventet og at jeg bliver sådan næsten helt mundlam over det. Men det skete i dag, ca kl 16!!!

Der har i den sidste tid, på arbejdet, været rigtig travlt og vi har haft megen sygdom. Tilmed er der startet et nyt piccohold der har en tilvendingsperiode, og det er svært at kapere i et hus med 200 ansatte som allesammen har opgaver de skal have klaret. Jeg har snakket lidt med de faste receptionister om det sådan når der lige var et irritationsmoment og vi har forsøgt at takle de opstående problemer.

Historien i sig selv

I dag var derfor ingen undtagelse. Der var 2 syge og jeg kom på arbejde tidligere for at lette byrden. Her til eftermiddag var der så problemer igen, og bedst som jeg står og taler med en af de andre receptionister siger jeg: "de er jo heller ikke så gamle", og til det udbryder min kollega; nej det er rigtig nok, men Sara jeg må sige at der er stor forskel på dig og dem. Hun kunne ikke huske præcis hvor gammel jeg er (hun gættede på 23), men hun synes jeg takler de daglige problemer med en utrolig ro, og et godt overblik. Jeg blev simpelhen rost for, på trods af min unge alder (som hun sagde) at være meget moden, have et godt overblik og en god dømmekraft. Jeg blev simpelthen helt vildt stolt og glad indeni. Det er ikke så tit man sådan roser hinanden på arbejdspladsen, fordi det er jo bare ens arbejde at handle sådan. Så når det endelig sker så blir man bare helt vildt glad!!

Budskab

Jeg tror jeg kan være glad for at mine forældre opfordrede mig til at arbejde fra jeg var 13 år. Og jeg tror også jeg skylder en del tak til mit spejder- og korarbejde. Jeg har virkelig lært noget derigennem, og det er jeg meget taknemmelig for!

Med det sagt, kommer her en lille tirsdags/onsdags opfordring til det arbejdende folk. Det er et opmuntende klap på skulderen at blive rost for sit arbejde... også selvom det "bare" er hverdagsopgaver. Jeg tror tit vi glemmer, at sige gode ting om hinanden. I stedet har vi en tendens til at hænge fast i de ting der irriterer os.

-husk den gamle remse: Ros, ris, ros!!

Sommerlæsning

Så er sommeren ved at være gået og dermed er hyggelæsningen vidst også ved at lakke mod enden. Jeg tror at det her er den sommer hvor jeg har læst allermest. Listen rummer flere forskellige bøger af meget forskellig karakter.

Jeg har læst:

Ken Follet: The world without end ( en ret så tyk bog på 1014 sider.) - en bog om middelalderen i England. Om munke, nonner, kathedraler, købmænd, pesten, ondt/godt, riddere og livet i en middelalderby.

Stieg Larsson: Mænd der hader kvinder (556 sider) 1. del af krimi-triologien om Lisbeth Salander... den mærkværdige men utrolig kloge pige.

Cecelia Ahern: P. S. jeg elsker dig (493 sider) - En bog om en 30 årrig kvinde der mister sin mand, og hvordan hun kæmper for at komme på benene igen. God, sørgelig og sød historie.

Cecelia Ahern: Hvor regnbuer ender (482 sider) - En bog om to menneskers venskab. Den starter mens personerne er 7 år. Den er skrevet som breve, e-mails, msn samtaler og sådan. Meget sjov måde at følge med i deres liv på.

Bjarne Reuter: Løgnhalsen fra umbrien (400 sider) - sjov, finurligt sprog om en mand der lyver sin vej rundt i verden. Fuld af gode løgnhistorier.

Alt i alt:

Jah så alt i alt er det faktisk blevet til 2945 sider.. Rimelig godt hvis jeg selv skal sige det. Jeg håber på jeg kan nå lige at læse Stieg Larssons "Luftkastellet der blev sprængt" og dermed tilføge 671 sider til sommerens læsning.

Anbefal

Hvis du har en bog du mener jeg absolut SKAL læse, så må du meget gerne skrive en lille kommentar, altid godt med ny litteratur, og måske har jeg endda læst den! hehe

Hvis jeg skal anbefale noget god læsning vil jeg sige at det kommer an på hvad man godt kan lide. Men alle bøgerne er helt klart tiden værd. Jeg bliver gang på gang overrasket over, hvor dejligt det er at læse af lyst, i stedet for af pligt - selvom man tit også lærer en del af pligtlæsningen!

Skolen

Når det så er sagt så glæder jeg mig meget til at komme tilbage til skolen og læse noget som - forhåbentlig - interesserer mig. Det bliver spændende at beskæftige sig med emner som har en indflydelse på det arbejde jeg kommer til at have efter jeg er blevet kandidat!! Selvom jeg stadig er meget usikker på, præcis hvad faget "kultur- og sprogmødestudier" indebærer så glæder jeg mig til at finde ud af det! Og kunne sætte ord på det når folk spørger ind til faget. Derudover glæder jeg mig til rent faktisk at kunne sige at jeg læser et bestemt fag, i stedet for bare at sige man læser hum. bas. på 1/2 år. Det fatter folk nemlig SLET ikke en meter af!!

Når jeg finder ud af hvad faget indebærer skal jeg nok forklare om det her på blokken, og skal nok gøre det KORT, så I ikke skal igennem en længere universitetsafhandling :)

PS

hvis du undrer dig over den underlige opsætning, så er det fordi min blog laver numre, og ikke vil som jeg vil PT. ØV!

Familie

Familie er noget helt specielt! De er ens venner, ens nærmeste, ens kød og blod, ens fortrolige... og listen er lang! Men mest af alt er de dem der støtter op om en når der er nogle ting der er svære! De er der og hjælper en når man har problemer.

Som jeg skrev sidst har jeg en lejlighed der ligner noget der er løgn, men i dag har min far og min bror været to engle og malet og spartlet i min lejlighed. Imens har jeg siddet her på arbejdet og haft enormt dårlig samvittighed over at jeg ikke har kunne være der til at hjælpe dem. Men når jeg har snakket med dem har de været helt vildt positive og bare sagt at det er det familie er der for! Jeg tror ikke man kan takke sin familie nok og fortælle dem at man elsker dem for mange gange.

Familie er virkelig noget af det mest fantastiske!!!

Sara aka. den eneste der har tid til at skrive blogindlæg en fredag eftermiddag.

Hvordan kan man mærke at sommerferien er slut??? Jah det skal jeg sige dig! Det kan man fordi jeg på den første solbeskinnede dag i over en uge, og så endda en fredag eftermiddag, sidder bag et skrivebord, på en sort kontorstol, med udsigt - gennem en stor glasrude - til denne førnævnte solbeskinnede eftermiddag og i uniform. Jah som I nok har gættet så sidder jeg på mit arbejde! Jeg ville såååååååå meget hellere ud og lave ballade udenfor, men sådan skal det åbenbart være i dag!

Og oveni dette føromtalte rædselsscenarie kommer så, at min lejlighed ligner noget der er løgn fordi jeg i den forgangne uge har haft besøg af en masse elektrikere der har lavet strøm i min lejlighed, hvilket har resulteret i en masse dejlige dejlige stikkontakter, men også en hulens masse malerarbejde, som jeg endnu ikke har fået afklaret med min boligforening, hvem skal stå for. Jeg ved således ikke om det er mig selv der skal trække i malertøjet og igang med penslen, eller om der - forhåbentlig snart - kommer en glad malermand fløjtende ind ad døren og tager sig af det efterladte arbejde. (Som i nok kan se er det sidste en drømmetanke, men jeg håber da at den måske kan realiseres hehe)

jah og oven i det, så har jeg ondt i maven og lidt kvalme!!! ØV! - ja sikke en fredag, ikke?
Heldigvis kan jeg få lov til at lave en lille overspringshandling og tage op til Johan i Hillerød. Her skal jeg nemlig op og (forhåbentlig) slappe af i aften, hvorpå den imorgen står på lapning af min elskede gule racer!! Jah både lapning og påsættelse af nye hjul - som jeg skal ud og købe imorgen! Eller dvs. jeg håber på, og regner med, at Johan ordner af og påsætning af nyindkøbte hjul, fordi så fiks på fingrene er jeg ikke! (Er sååååå glad for jeg har fundet mig en kæreste der kan finde ud af sådan nogle praktiske ting som lapning af cykler osv.)
Lørdag aften tager vi så ud til en sø lige ved Grib skov hvor Johans far er med nogle sejlerunger. Her skal vi grille og lave bål og hygge om aftenen... Rigtig hyggeligt! Søndag bliver så nok desværre den dag jeg skal igang med den helt store oprydning hjemme i min lejlighed. Inkl. maling osv!

Jah så fik I lige et lille indblik i den kommende weekend! Håber I andre har andet at tage jer til end at sidde her og læse min blog og skrive nye indlæg! Det under jeg jer virkelig!!!

Min sommerferie

Så er min sommerferie ved at nå sin ende, eller dvs. det gør den jo ikke helt, men jeg vender nu tilbage til arbejdet, og det er lidt ærgerligt! Jeg ville egentlig gerne have nogle flere fridage, heldigvis skal jeg ikke arbejde hver evig eneste dag, resten af august - jeg starter jo først d. 1. september.

Nå, men jeg kan jo fortælle lidt om hvad jeg har oplevet i min ferie. Jeg har været en uge i Kroatien med Jean Elisabeth aka. puddel nr. 1! Vi var afsted i en uge, hvor vi oplevede en hel masse ting! bla. Pulas årlige filmfestival, en dagstur til Venedig, Lim fjorden i Kroatien, klippestrande, frugtmarkeder, frisører og hinandens selskab! Det var så hyggeligt, og meget spændende!Det her billede er af amfiteateret i Kroatien hvor vi så fyrværkeri og oplevede åbningen af deres filmfestival! Meget meget flot og stort bygningsværk!
Billedet ovenfor er taget i et tårn i Venedig hvor man kunne se udover hele byen. Det var rigtig smukt!

Vi hyggede os virkelig og turen endte med at vi begge to gik til frisøren og frik krøller... Det var virkelig sjovt at se, men det lugter noget så forfærdeligt!!

Nå men ikke så snart var vi ankommet til Kasturp Lufthavn før jeg var afsted videre. Jeg nåede lige akkurat hjem og smide mit tøj og mine ting i en anden taske og så afsted mod natfærgen til Bornholm. Mathias havde selvfølgelig bestilt billetter til dagen før, men den venlige færgemand lavede vores billetter om, og vi kunne komme afsted mod Bornholm.

Her var det så tid til strand, sol, bad og hygge!! Om tirsdagen kom Johan hjem fra Moskva og jeg fik snakket lidt med ham! Det var rigtig dejligt fordi jeg havde jo savnet ham rigtig rigtig meget! Om onsdagen cyklede både jeg, Caro, Muggi, Lina og Sine ind til Rønne hvor jeg hentede Johan ved færgen og vi fik frokost hos Mormor Flinck.

Ugen stod bare på hygge ved stranden, kortspil om aftenen, snak, ballade og en tur til Svaneke hvor vi købte bolcher. Det var super hyggeligt, og dejligt at vise Johan det sommerhus jeg har tilbragt rigtig mange somre i.

Her følger lige et par billeder fra ugen på Bornholm.


Spil på græsset i haven

Johan slapper af på slagbænken.

Sine tilbereder gourmet mad... siddende på en barstol.. klasse!!

Tjaa.. det er lidt af det jeg har oplevet på min ferie.

Nu er det tilbage til hverdagen, men der skal ske så mange ting alligevel synes jeg! Johan har foreslået at vi skal begynde at danse salsa.. Hvor fedt siger jeg bare!!! Så det begynder vi nok til her til efteråret! Det bliver spændende om vi kan finde ud af det!

Udover det starter jeg jo på overbygningen på mit studie. Kultur- og sprogmødestudier. Det er suuuuuuuper spændende, og bliver spændende at se om det er hvad jeg har forestillet mig!

Håber I andre også nyder jeres ferie så meget som jeg har gjort!

-Sara

Gå tur i Københavns gader

Så blev det søndag aften. Ugen er gået med lynets hast! mandag-onsdag var jeg på besøg hos Johan i Hillerød, så hans værksted (lidt rodet, men hyggeligt). Her blev jeg mødt af hans mesters meget lille hund der prøvede at skræmme mig væk ved at gø, men jeg er ikke sådan lige at skræmme hehe
Derefter tog vi hjem til hans forældre og spiste aftensmad. Jah og så var det ellers bare nogle hyggedage i Hillerød. Onsdag på arbejde og torsdag til Katjas 22 års fødselsdag. Altså en stille og rolig uge.

Her i weekenden har jeg så haft besøg af Johan... Rigtig hyggeligt. Lørdag cyklede vi de ca 20 km ud i kolonihaven hos mine forældre. Her spillede vi Canasta med min mor og søster, og hyggede i kolonihaven, der for tiden er uden køkken, da handyman Alsted (aka. min far) er igang med at sætte nyt køkken op derude. Ifølge min mor er der kommet nogle klamme opdagelser ud af det. Som f.eks. frøer og den slags.. Ad hehe.

I morges stod vi så op og besluttede os for at gå ind til byen. Vi gik forbi bageren og købte noget morgenmad som vi fortærede på vejen ind. Vandrede i solen ad vesterbrogade. Vi gik og kiggede på butikkerne, folk der gik forbi og bare byen. Der var godt nok mange tourister. Det var rigtig hyggeligt og også sjovt. Vi blev bla. råbt af af en hjemløs og senere tilbudt et "vågn op" af en meget gammel dame med rolator.

Vi spiste frokost på Riz Raz - der ifølge Johan hedder Zig Zag.. hehe. Vi mødtes på Nørreport med Johans søster Sigrid, og hendes veninde Mathilde og så gik vi hen og spiste buffet. Rigtig lækkert. Og i baggrunden hørtes noget meget alternativt og underligt jazz.

Vi gik hjem igen efter frokost, så har nok ca gået 9km i dag. Virkelig hyggeligt! Har set København på en helt anden måde en jeg plejer. Det er meget sjovt faktisk hehe. København er virkelig en smuk by på sådan en sommerdag. Måske hjælper det også lidt på synet når man går ved siden af en ret så fantastisk kæreste, det kan umuligt gøre synet værre. hehe.

Den kommende uge byder på noget arbejde og pakning. Fordi ny synes jeg gerne snart sommeren må begynde!!

Vi efterlader fodspor

Jeg tror at ligemeget hvad vi gør - og hvor vi befinder os, så efterlader vi fodspor. De kan have forskellig dybde. Hvis sandet er blødt og løst, så bliver sporene dybe. Hvis sandet er hårdt (i vandkanten) så bliver sporene overfladiske.

Fodspor kan bruges til mange ting. De kan bruges til at vise vejen. De kan give inspiration til hvilken vej man kan gå. Man kan, med andre ord, gå oveni dem, eller ved siden af dem.
Fodspor kan også fortælle os op personen gik, eller løb.

Jeg vil prøve at tænke mere over hvad mine fodspor betyder for andre. Hvordan påvirker jeg andre, og hvordan kan mine fodspor bruges som vejviser for andre? Jeg tror det er noget af det vi glemmer at tænke på i dag. Man gør hvad der er godt for en lige nu og her. Tænker ikke så meget på hvilken effekt det har på andre. Man tænker ikke på hvordan samfundet omkring en, og de sociale relationer man har, bliver påvirket af end handlinger.

Dermed ikke sagt at man konstant skal tænke over hvad andre tænker om én. Nogle gange skal man også gøre ting fordi det er godt for en selv. Men jeg tror det er vigtigt at man tænker på, at de ting man gør har konsekvenser. Om det så er for din familie, din nabo, mennesker i din sociale omgangskreds, eller nogle helt andre.

What you do, does matter!!!

Og netop fordi det du gør betyder noget for andre, er det vigtigt at tænke over hvorfor du gør som du gør, og hvad det betyder for andre.

Jeg tror alle mennesker er rollemodeller for andre. Der er altid en der ser op til dig og derfor betyder det noget hvad du gør med dit liv. - Det er en af de ting jeg vil tænke over når jeg starter mit næste semester på studiet. Jeg betyder noget, og mine handlinger betyder noget....

Jeg har erfaret at...

... ord ikke kan beskrive alt...

Det er nok en opdagelse, eller erfaring, som mange andre før mig har gjort sig. Der er nok ikke noget nyt i denne opdagelse. Men alligevel er jeg blevet overrasket over det. I går opdagede jeg for første gang hvad det vil sige virkelig at blive overmandet af ens følelser.

Jeg har før oplevet at man kan komme til at græde af sorg, eller måske af glæde. Man kan ende i hysterisk latter over en hændelse, eller sammen med en veninde. Jeg har også oplevet at komme til at smile over børn der leger, en uselvisk gerning. Ja sågar har jeg grædt når jeg har set sådan nogle hjemmeservice programmer hvor hysteriske, men dårligtstillede, amerikanere får et nyt hjem.

Men det her var noget helt og aldeles andet. Det var en følelse af ekstrem lykke. En følelse der umuligt kunne holdes indeni. Den havde langsomt bygget sig op i minutterne op til følelsesudbrudet, og fik pludselig udløb. Det startede med tårer i øjenkrogene, og da Johan spurgte mig hvad der var galt, så løb tårerne så hurtigt at jeg slet ikke kunne styre det. Jeg hulkede simpelthen af lykke.

Jeg ved ikke hvor mange gange man oplever følelserne sådan overmander en som en bølge. Men det var nok noget nær den mest fantastiske følelse.

Jeg har erfaret at kærlighed ikke bare skal fortælles om og udtrykkes i ord, men med fysiske handlinger. Måske med tårer, måske med smil, men ligemeget hvad så tror jeg at dem omkring mig forstår når jeg viser dem at jeg holder af dem. Og det er alligevel det vigtigste.

"Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet."

1. Korinterbrev 13:2

Venner...

Jeg tror venner er noget af det vigtigste jeg har... Man kan dele alt med sine venner, en pose slik, dårlige eller gode nyheder, glæder, sorger, grineflip, jokes, eller minder.

Jeg tænker tit på hvor heldig jeg har været at blive "født" ind i en vennekreds. Fra barnsben har jeg jo haft min færd i kirken i Rigensgade og har været spejder, med i kor og været på ungdomslejre. Jeg har fået venner i hele landet, og det næsten uden at røre en finger. De fleste af mine sådan rigtig tætte venner er endda at finde i kirken. Og nogle af de venner jeg har det aller bedst med bor jo faktisk på den anden side af storebælt. Det er lidt underligt at tænke på at min vennekreds spreder sig over hele landet og mange aldre. Jeg tror det er de færreste der har venner de kan se og så føle at de lige har været sammen igår. Men sådan er det med mange af mine venner. Vi holder kontakten så godt ved lige, at man ikke behøver igennem de der:" nå hvad går du så og laver for tiden" spørgsmål når man ses.

Jeg snakkede med nogle af mine venner (spejderleder-kolleger) her for en uges tid siden, hvor jeg spurgte dem, "hvad tror I egentlig andre mennesker gør for at få en vennekreds, altså når de ikke er i en kirke, eller er spejdere eller sådan?!" Og Carsten Bjerno, en af de lidt ældre unge (hehe) sagde, at de har jo bare slet ikke den samme størrelse vennekreds.

Det slog mig.... Jeg er jo velsignet med en vennekreds... Jeg har egentlig ikke arbejdet så hårdt for at få den her kæmpe vennekreds, en meget accepterende, respekterende vennekreds hvor der er plads til alle vores fejl, mangler, fjollerier og til vores personligheder.

Og nu er det jo så heldigt at jeg lige netop i denne weekend skal se nogle af de mennesker der er i den her kæmpe vennekreds, og det er sådan noget der kan få mig helt op at ringe. Så venner... vi ses snart!!!

Argh... Trafik og søndags bilister!!

Endnu en gang overrasker det mig, på vej til arbejde, hvor dårligt folk i København kører... Jeg forstår ikke at cyklister ikke giver tegn når de drejer, at bilister ikke ser over skulderen efter cyklister når de svinger til højre, og at folk i lastbiler ikke ser i sidespejlet før de åbner døren og stiger ud på cykelstien!

Det slog mig imorges at det jo faktisk nærmest er super farligt at være en cyklist der overholder alle regler; giver tegn, stopper for rødt, ikke drejer til højre (på cykel) når der er rødt.... Det er faktisk kommet så vidt at jeg, den person i verden der er mest modstander af cykelhjelme, overvejer at erhverve mig en af disse nymodens skater hjelme alle cykler rundt med...

Hvordan kan det være kommet så vidt? Jeg vil tilbage til dengang der var hestevogne på gaderne! Og sporvogne!! -Hvor blev de af? ;)

Lykken ved at have sit eget rum

Efter en yderst vellykket fest i lørdags, med sjove indslag, taler og mødet med nye mennesker, og ikke mindst hele svigerfamilien, trænger man til nogle afslappende dage. Og lige netop dette kan jeg få!!

Til dem af jer der ikke ved det, har jeg huset min fætters kammerat de sidste to måneder. Det har været underligt at have et andet mennesker boende på "mit" område. Jeg har måtte indsnævre mig til at benytte soveværelset og køkkenet når han var hjemme. Derfor var det med glæde jeg indtog en tom lejlighed igår aftes.

Efter en længere tur med offentlig transport fra Hillerød til Hellerup hvorefter man skifter til ringbanen, står af på Nørrebro st. og så tager 4a hjem mod mig, jamen så er man ved at være godt træt! Åh hvor jeg glæder mig til det sporarbejde er overstået.

Nåh, men træt efter en udmattende weekend, smed jeg mig på sofaen. Og for første gang i 2 måneder kunne jeg gøre det, og vide at ingen kommer ind ad døren og forstyrrer mig! Det er jo så fantastisk. Nogle gange kan man virkelig begynde at forstå hvor vigtigt det er at have noget "alene tid" med fødderne oppe, udslået, trist hår og en tøsefilm på flimmeren!

I mit alene rum kan jeg grine på de forkerte tidspunkter, sidde med tårer i øjenene når filmen ender lykkeligt og kommentere filmen som jeg vil! Men bedst af alt kan man komme til at savne selskab. Det er skønt at man kan sidde der helt alene og nyde stilheden, og alenetiden, men samtidig tænke: " jeg glæder mig til jeg igen er sammen med andre mennesker". Så opdager man nemlig at man ikke er eneboer:)

Glæder mig til at komme hjem til min egen sofa og alene rum igen i aften!!

Svigermekanikken

Uuuh imorgen går det løs! Jeg skal møde hele Johans familie!!! Han er jo blevet færdig i dag som møbelsnedker... Med et flot 10 tal er han bestået sin svendeprøve! Jeg er så stolt af ham altså! Men jeg sagde nu også til ham så sent som igår at jeg mente han ville få et 10-tal, men ikke om han ville tro på mig!

Nå men færdig er han jo blevet, og imorgen skal han så holde svendegilde.. Jeg har mødt hans forældre og hans søster, men imorgen er det hele den ganze familie! Det blir altså lidt spændende! De virker rigtig søde hans forældre, men det er jo altid svært at være den der skal møde alle, kender ingen, og den der bliver bedømt fra alle leder og kanter... Men som min mor sagde... Sara du klarer den fint, du er så god til at møde mennesker! Så det har jeg tænkt mig at have i baghovedet når jeg tager til fest imorgen!! Spændende skal det ihvertfald nok blive, det er jeg ikke et sekund i tvivl om altså!!

Nyt om mig... trænger I ikke til det??

En uge, en dag, et helt liv... hvad går jeg dog og laver for tiden? Det er jo nemt for mig at vide hvad det er jeg laver, men for dem der ikke lige bor i nærheden af mig kan det være svært at følge med i. Forklaring følger...

Skolen er endelig overstået - for i år. Jeg er blevet færdig med 4. semester på RUC - og dermed basis!!! Det føles skønt, fantastisk, dejligt! Jeg skal ikke længere summe rundt i hus 45.3! Selvom det er skønt, er det også underligt at sige farvel til alle de mennesker jeg har kendt i 2 år. Nu bliver jeg på ny smidt ud i et rum hvor jeg ikke kender folk, hvor jeg skal famle mig frem, ikke ved hvad der sker omkring mig og jeg må klare mig selv. Men jeg har gjort det før, og jeg kan gøre det igen!
Jeg var igår (tirsdag d. 17. juni) oppe til eksamen og forsvare mit projekt. Gik fint! Og jeg er glad for at have sommerferie! Til næste semester skal jeg læse Kultur- og sprogmødestudier... og du/I må ikke spørge mig præcis hvad det går ud på, fordi jeg har lidt svært ved selv at finde ud af det. Men jeg vil gerne lave noget med integration og sådan noget. Og til foråret står den så på kommunikation.

Arbejdet er stadig fint som det er... Jeg arbejder jo som receptionistafløser hos et stort advokatfirma lige ved Rådhuspladsen i København! Det er rigtig dejligt at have et arbejde der er så fleksibelt og hvor jeg kan sige til og fra som jeg vil. Jeg har nu været ansat i snart et halvt år, og føler jeg kender det rimelig godt, hvilket også gør jeg slapper mere af!

Kirken passer jo sig selv.. altså jeg har stadig mit kor sammen med Katja. Det svinder lidt med medlemmer, men dem der er, er dygtige, og glade for at være der. Jeg holder op som spejderleder her efter sommerferien. Jeg regner stadig med at være flyvende leder, men jeg synes jeg har brug for selv at få nogle input og noget der gør noget for mig. Derfor regner jeg med at starte i et af korene igen her efter sommerferien. Så må vi se hvordan det går. Forleden aften havde vi lovsangscafé i kirken. Virkelig dejlig aften og meget intim. Tror alle der var med havde en god oplevelse af det!

Privaten består i øjeblikket bare af min lejlighed. Jeg er stadig meget glad for min toværelses i sydhavnen, og nyder når jeg kan have gæster. I øjeblikket har jeg haft min fætters ven boende. Han bor der indtil på fredag hvor han flytter ud. Det bliver skønt at have sin lejlighed for sig selv igen! Så næste uge står på arbejde og intens rengøring af lejligheden hehe... Jeg tror nok lige den skal have sig en omgang både støvsuger og vand osv...
Derudover bruger jeg en masse tid med kæresten Johan der hiver mig med ud og sejle i kajak og på cykelture osv. Det er alt sammen meget spændende!

Familien går også snart på sommerferie. Min seje pige af en søster har lige fået 12 både til engelsk og kristendoms eksamen... rimelig stolt må man nok sige jeg er.. men har bare én ting at sige.. hun har det hele fra mig!!
Mathias starter på RUC til efteråret, så jeg kan følges med brormand derned, det blir da meget fedt egentlig!

Sommerferien står på en uge til Pula i Kroatien og en uge til Bornholm i sommerhus. Derudover skal jeg bare arbejde, arbejde, arbejde.. og intet andet.. Jo forhåbentlig en masse solskinstimer og en grøn koncert og sådan :)

Håber det gav et indblik i mit liv lige nu...

Religionsfrihed - Ja tak!!

I dag er jeg mødt på arbejde, sidder og glor ud i luften, og beslutter mig for at læse blogs. Jeg læser Thomas Risagers og falder over et indlæg han har lavet hvor han laver en reference til en kronik min far har skrevet i Kristeligt Dagblad (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/286752:Kronik--Religionsfriheden-er-truet-i-Danmark).

Min far har åbenbart holdt en prædiken med samme budskab, ja jeg var så ikke til den gudstjeneste, og netop derfor tænkte jeg at jeg hellere måtte se om min kære far nu havde noget klogt at sige.

Det kan godt være jeg måske er lidt farvet i mit syn, når nu det er min far vi taler om, men bortset fra det så synes jeg faktisk at han har så evigt ret!! Hvordan kan man påbyde nogen at de ikke må bære religiøse symboler i det offentlige rum, altså f.eks. læger, pædagoger osv. Det er jo ligesom at sige at man ikke længere må have cowboy bukser på?!?!?! Det giver da ingen mening.

Jeg er af den holdning at man skal have lov til at udtrykke sig som man vil. JAH religiøse symboler er noget andet end at have cowboy bukser på, men hvad med f.eks. autonome der klæder sig kun i sort, med diverse smykker i ansigtet og som måske støder en gammel dame?? Skal han/hun ikke have lov til at udtrykke sig som vedkommende nu har lyst til?

Skal vores samfund blive til et hvor man kontrolleres når man går udenfor døren?

Bortset fra det, så har han også ret i at det ikke skal være sådan at man skal gemme sin religion væk. Mit liv kan jo ikke deles op i en kristen del og en ikke-kristen del.. Og heller ikke mine holdninger! Jeg kan jo ikke bare "slå det kristne fra" i mig, og sådan er det jo også med muslimer eller andre religioner. Vores religion farver vores holdninger, meninger og det liv vi lever. Det kan jo ikke skilles ad! Min tro er en del af min person, og mit væsen, og det vil jeg gerne have lov til selv at bestemme over.

Det kan godt være man har valgt en regering der skal lave landets love, men når de begynder at lave regler for hvor og hvornår jeg må vise at jeg er kristen, så bliver jeg altså tosset! Det synes jeg ikke man har ret til at bestemme over, om man så er politiker eller ej!!!

puha så fik jeg lukket lidt ud, men ret skal da være ret!!!

Ærten...

Sidder på arbejdet.. spiser ærter... Åbner den ene bælg efter den anden, der ligger mange ærter på stribe i hver af bælgene. Fine runde, grønne ærter der smager sødt af sommer! Jeg åbner en bælg der har en lidt underlig form. Der er kun én ært i... Én stor flot rund ært. Hvorfor netop denne bælg kun har valgt at producere lige netop én ært og brugt sin energi på den forstår jeg ikke. Det virker en anelse mystisk.

Det er underligt med sådan nogle ærter. De er helt hårde udenpå og sådan saftige indeni. Jeg har set på wikipedia at ærter er det umodne frø af planten almindelig ært. Og tilmed står der at.

Plukkes de for tidligt, er bælgene ikke fyldt op, og høstes de et par dage for sent, er ærterne blevet hårde og melede.

Tænk at det er en hel videnskab at plukke og dyrke ærter.. Det vidste jeg slet ikke!! Det er sjovt som man somme tider bare tager ting for givet. Man tænker slet ikke over hvor mange kræfter og hvor meget tid der er lagt i de ting man omgiver sig med. Det kan være almindelige dagligvarer eller den offentlige transport. Selvfølgelig lægger vi også selv tid og kræfter i vores arbejde, men man bliver jo altid ekstra glad når folk påskønner ens arbejde! Ikke? Tænk at denne bælg har valgt at lægge al sin energi i denne ene lille grønne kugle! Og nu havde jeg bare intentioner om at kaste den i munden uden at tænke over al den energi der er lagt i at jeg kunne få netop denne ært? Tror jeg så nok ikke sker! Ærten er blevet plukket på netop det rigtige tidspunkt den sprækker flot når man knaser den mellem tænderne og saften løber ud...

Måske er det på samme måde med mig? Måske er jeg blevet plukket på præcis det rigtige tidspunkt. Når jeg var moden, ikke for tidligt så jeg ikke er fyldt op, og ikke for sent så jeg er blevet melet... Jeg har fået alle de rigtige input så jeg er blevet den helt rigtige mig?!

Hmm egentlig en fantastisk tanke!

Tror jeg vil spise nogle flere ærter og tænke over hvor privivligeret jeg er!!

Samtale med en god veninde

Nogle gange føles livet som om det ikke er til at bære. Man føler man er helt nede i kulkælderen og at byrden på ens skuldre bare bliver tungere, tungere og tungere. Men man har så mange forpligtigelser udadtil og derfor prøver man at opretholde en facade udadtil der virker glad, optimistisk og med et kæmpe overskud. Man skal ihvertfald ikke lade nogen se at man har det rigtig skidt.... Men hvad sker der så når man pludselig tør give efter? Når man tør lade nogen se at alt ikke er perfekt, men at der er revner i leret?

Sådan havde jeg det for nogle dage siden. Jeg syntes ikke rigtig at alt var som det skulle være... Jeg syntes egentlig jeg havde det okay, men ikke helt på toppen. Og jeg lod en veninde se mine "skår". Og selvom jeg havde været bange for at hun skulle tro noget skidt om mig, ja så var det slet ikke så galt. Hun kom jo bare hen og sagde: "Hej Sara... skal vi ikke lige tage en snak?" Som sagt, så gjort. Og jeg fik lov til at få nogle ting ud, nogle ting som jeg ikke har fortalt til så mange, og nogle ting som går en meget på..... Og hun sagde, at hun faktisk har haft det på samme måde.. Det betød rigtig meget for mig. Jeg tror lidt det er sådan, at når vi tør give slip, når vi tør at lade folk se vores "skår". Ja så giver de igen, de tør også give slip, og de tør være ærlige overfor os. Så det man står tilbage med er faktisk et bedre venskab, et stærkere venskab.
Hvad er det så man er så bange for?? Er det at få flere "skår"? Er det at være sårbar? Eller hvad er det? Ingen er jo perfekte, og vi har alle vores problemer vi tumler med. Måske burde man bare række ud? Jeg har jo så mange fantastiske venner der vil hjælpe og holde om mig... men det kræver bare at jeg selv rækker ud... Ingen kan læse mine tanker, ingen ved hvornår jeg er klar til at gribe fast.

Når man så er klar, så står de der. Og man ved jo egentlig godt dybt nede at så snart man er kommet ud med det, så virker byrden på skuldrene lettere. Min uge, er ihvertfald blevet lettere at komme igennem på grund af denne samtale. Og jeg tror det har givet mig baggrund for at vise at jeg ikke er perfekt fremover....

Januar... åh januar....

Såh blev det januar igen. Et nyt år er startet... Men for mit vedkommende er det startet med sygdom. Sidder herhjemme i min splinternye sofa, hvilket lige nu er mit eneste lyspunkt, under min dyne, med kleenex boksen ved siden af mig og skal læse opgave til imorgen hvor jeg skal til fremlæggelsesseminar med min gruppe... Jeg føler slet ikke jeg har overskud til det. Lejligheden er heller ikk rigtig ryddet op, og vasketøjet skal ned og vaskes, men hvad gør man så når man bare ikk har det særlig godt?
Hmm jah selvmedlidenhed kan man altid have hehe. Og man kan jo ikke altid have det hele kan man sige..

Nåh men det er jo det man kæmper med. Jeg vil sige at jeg er glad for jeg studerer og dermed kan blive hjemme under dynen mens jeg læser til eksamen, og ikke nødvendigvis skal på arbejde. That being said så starter jeg selvfølgelig nyt arbejde på tirsdag. Så jeg har stadig noget jeg ligesom skal overkomme. Håber jeg er frisk indtil da. hehe.

Ser man bort fra al den her sygdom, jah så håber jeg altså at det er et fantastisk år jeg går imøde. Synes jeg ligesom snart er på tide. hehe..!!

Det var lige mine tanker for nu.
Godt nytår herfra!
-Sara