søndag den 30. november 2008

Konstaterer...

  • ...at hun ikke har fået sin adventsgave for 1. søndag i advent. Den ligger hos mor og far og venter på mig! - Hvornår får jeg mon tid til at hente den?
  • ...at overspringshandlinger nu engang er meget sjovere end at skrive diskursanalyse af billeder fra danske aviser!
  • ...at opgaveskrivning er yderst nødvendigt og derfor må overspringshandlinger gemmes af vejen!
  • ...at hun godt kunne bruge en kop the...? Hmm.. er det en overspringshandling?
  • ....at hun om 12 dage har juleferie og er færdig med opgave og eksamen!
  • ...at musik er en vigtig ting når man skriver opgave!
  • ...at hun nu MÅ tilbage til arbejdet! også selvom det ikke er så sjovt!!

tirsdag den 18. november 2008

Københavns Mangfoldighed

Jeg elsker at gå i Københavns gader
Kvinder med børn på armen
Punkeren med hanekam og slidt læderjakke
Businessmanden med sin mappe i hånden
Teenagepigen med mobilen ved øret
Den hjemløse mand med koppen i hånden
Skateren der kører på sit bræt, op på fortorvet
Den prostituerede der venter på en kunde
Bus chaufføren der beder folk rykke længere tilbage i bussen
Parkeringsvagten der går rundt mellem bilerne
Der er så mange ting at observere, og jeg elsker at man kan gå en tur på gaden og ikke møde én eneste man kender! Man er 100% anonym og kan gå i sine egne tanker. Det er dejligt at kunne være en del af massen og alligevel være et adskilt individ.
Københavns mangfoldighed er fantastisk!!

mandag den 10. november 2008

Ups and downs


Sidste gang jeg skrev var jeg nede. Jeg var ked af det, og jeg var ked af hvordan tingene udviklede sig. Denne gang er tingene vendt på hovedet. Jeg er glad, tingene fungerer og jeg har haft en dejlig weekend. Men det vigtige er jo også at man ved, at selvom tingene somme tider gør en ked af det og man er stresset, trist og ærgerlig over hvordan tingene udvikler sig, så kommer det til at vende på et tidspunkt... Og nu er jeg ovenpå igen! Heldigvis har jeg jo en dejlig kæreste og nogle gode venner der bekymrer sig for mig, og ber for mig! Det betyder så meget for mig! Så til alle jer der har udtrykt at i har tænkt på mig og holder af mig skal der lyde en stor TAK!!!!

- og nu til en uge med masser af udfordringer og forhåbentlig gode oplevelser!!

mandag den 3. november 2008

Det er bare for meget!


Nogle gange er livet bare for meget. Det er så meget at man bare ikke kan holde det hele sammen længere. Man har lyst til at holde sig til hovedet og skrige. Det er som en bølge der flyder over hovedet på en og man kan ikke få fodfæste. Man sluger vand - men kommer dog hostende op til overfladen. Somme tider er det bare alt for meget og alt for hårdt. Det er hårdt når man har det sådan. Der er pres fra alle sider, og alligevel er der ting, der bare er så vigtige at man må droppe alt andet for at fokusere på netop dem.... Det er en forfærdelig følelse.

Selvom det er en hård periode, så håber jeg at det bare var dagen igår der var sådan...
Hvis du står i en lignende situation, så stop op og mærk efter. Det hjælper somme tider!