mandag den 6. juni 2011

Sommerglimt

Sveden pibler frem på næsetippen. Den glider ned over spæde fregner og lægger sig som et vådt tæppe i de små hår. Gennem de mørke glas ser jeg ud på verdenen. Med glasset imellem mig og verdenen, er det næsten som om jeg lever i en anden verden... Jeg ser ud på den grønne græsplæne med hvide bellis og gule smørblomster nænsomt drysset ud i flotte mønstre. På begge sider af den grønne bløde plæne står buske og træer. De er alle den flotte sommergrønne farve. Og for enden af plænen er der vådt. Blåt og vådt. Bølger der skvulper mod de hårde grå nøgne sten.


Jeg ligger der og ser uforstående ud på den verden der for en uge siden var kold, grå med store spejlblanke pytter i vejkanten, som bliver brudt af store dråber der falder tilfældigt på den hårde asfalt. Nu vrimler det med mennesker. En pige med lyse fletninger, blåblomstret kjole. Hun plukker bellis og nynner mariehønen evigglad. Til højre løber fire unge knægte. De har mørkt hår og en flot brun hud. Den er de givet fra naturens side. Og her ligger jeg. Med mine blege lår der mest af alt minder om to hvide sæler der slås om pladsen.... Jeg forsøger at få samme smukke gyldne glød som dem. Velvidende, at jeg aldrig bliver HELT så brun som dem...


Jaa man må nyde det mens man kan.. imorgen er det måske væk.. den danske sommer er lunefuld!