torsdag den 20. september 2012

Låst kærlighed?


Måske har du set dem før? Låse, der hænger på rækværk over broer? Jeg ved, at der hænger låse på cykelbroen ved Islands Brygge. De her er fundet i Gdansk i Polen. Måske ved du, hvad de betyder, måske ikke. Jeg har ladet mig fortælle. At låsen betyder kærlighed. At det er kærlighed mellem to mennesker. En kærlighed der bliver låst fast over vandet. Kæresteparene kyler nøglen i vandet eller smider den væk. Når/hvis de får børn, sætter de en lille lås fast i den større som et symbol på en tilføjet kærlighed.

Egentlig tænkte jeg, at det var et fjollet symbol på kærlighed. En kærlighed der er låst. Som intet kan ændre på. Som aldrig kan brydes. BAAAAAAH! Gammel fortælling om lykkelig kærlighed. 

Man ser straks Blockbusterfilmen, hvor de elskende sætter en lås på gelænderet og kysser, mens solen går ned i baggrunden. Sukkersødt og pladder romantisk. 

Og LØGN! 

Alle ved jo, at kærligheden bliver påvirket af allemulige udefrakommende strømme. At man i livet gennemgår tider, hvor kærligheden bliver så tynd som sytråd. Og at den forandrer sig. Fra forelskelse til en stærkere kærlighed, der betyder, at vi elsker hinanden. Men heller ikke her er man sikret. Udefrakommende fristelser påvirker os og for nogle kammer det over og kærligheden brydes.

Men måske er det lige netop det, der er så fint ved låsen? At den er symbolet på, at man ØNSKER, at kærligheden skal være låst. At man med låsen forsøger at vise hinanden, at man ønsker at smide nøglen væk til kærligheden, så ingen andre kan åbne den. At man giver sin kærlighed til hinanden for good. Ikke på den Hollywood-Blockbuster-sukkersøde-agtige-måde, men på den oprigtige, se hinanden i øjnene og stå i al sin uperfekthed og love hinanden, at det er OS to.
Ihvertfald skinnede solen på mig der på broen i Polen. Og jeg skænkede en kærlig tanke til de elskende, der fulde af lykke gav sig til hinanden - i en lås.