lørdag den 15. maj 2010

E for elskværdig


Jeg har altid synes, at elskværdig er et underligt ord. Man bruger det f.eks. når man siger: Vil du være så elskværdig at holde døren for mig? - ja det er ikke så mange, der siger det længere.
Elskværdigt betyder jo at man gør noget, som gør at man er værdig til at blive elsket.
Og jeg er jo af den bundopfattelse, at ALLE er værdige til at blive elsket - om man er tyk eller tynd, brun, gul eller hvid eller smuk eller grim!
Det burde i virkeligheden være en menneskerettighed...

Men måske kan man gøre noget, der gør at man er ekstra dejlig et øjeblik. Som f.eks. når Johan "sover film" her på gulvet i stuen. Han har lagt sig ned, med armene over kors, og ligger og forsøger at holde øjnene åbne, til sidst må han opgive og bare lade sig overmande af søvnen.. og så ender han med at ligge her på gulvet og småsnorke.. Så kan jeg godt tænke at han er lidt ekstra "lækker". Lidt ekstra elskelig.. :D Måske kan det være ordets nye betydning?? - Stof til eftertanke: hvornår har nogen du elsker gjort noget der var ekstra "elskværdigt"??

tirsdag den 4. maj 2010

Inspiration

Der er rigtig mange ting der kan inspirere mig. Det kan være et lækkert stykke musik, et smukt billede, en strejfende tanke, eller en oplevelse jeg har haft. Men den ting der inspirerer mig mest i mit personlige liv, det er gode venner! Billedet herover blev taget i 2006 på en af vores TUF lejre for unge der er blevet konfirmeret (TUF= Tro, Udvikling, Fællesskab). Det er et billede af de ledere der var med - ledere der allesammen er mine venner! Det billede inspirerer mig og viser mig at jeg altid er elsket af de mennesker der er omkring mig! SKØNT!

søndag den 2. maj 2010

The Cinema

På dansk er der ikke en overflod af ord, der starter med C. Derfor har jeg i denne uge vendt næsen mod det engelske ord for Biograf - nemlig cinema.

Der er bare noget helt specielt ved at tage i biografen... Det dæmpede lys, duften af popcorn, slik og lyden af brusende sodavand. Folk der snakker og venter i spænding på at se aftenens film. Det bløde tæppe, hvor ens fødder næsten synker ned når man træder indenfor i salen. Lyden af dæmpede stemmer der taler. Så slukkes lyset. Stemmerne forsvinder. Lyden af slikposer der knitrer. Popcorn der knases. Og så lyset fra den store skærm, et væld af billeder der kører henover lærredet og man hvirvles ind i en fantastisk verden, fyldt med kærlighed, entriger, latter, grin, rosenrøde fortællinger, hjerteskærende ulykkelighed og drama. Det er to timers fortryllende eventyr. En chance for at slippe væk fra virkeligheden og leve i hovedpersonens tanker og verden. Det er eventyrligt.

I torsdags tog Johan og jeg i biografen. Det er ikke så forfærdelig tit det sker, men lige i øjeblikket synes jeg, der går utrolig mange spændende film i biografen. I torsdags valgte vi at gå ind og se filmen: An Education. Og jeg må sige, at den er HELT klart anbefalelsesværdig!

Filmen handler om en ung pige fra England. Hun har hele sit liv ønsket at gå på Oxford University. Men så møder hun en charmerende mand, og hun bliver sat i et dilemma. Skal hun vælge skolen, eller kærligheden? Og hvordan træffer man det valg?
Det er en dejlig fortælling om hvordan man som kvinde skal træffe valg, som ikke altid er sjove. Der var masser af grin, tårer og medfølelse. Og Johan syntes faktisk også det var en god film. Hvis du vil se traileren kan du gå ind på: http://www.youtube.com/watch?v=qn9IMe5jmf0.