Ugens bogstav er I

I dag prøver jeg noget andet. De fleste af mine bogstavindlæg har

været navneord. Altså hvor jeg har en historie om et navneord eller stedord. Men i dag vil jeg tale lidt om et udsagnsord! nemlig ordet Indånde. Det er jo egentlig ikke et ord jeg bruger så tit i min dagligdag. Men jeg kunne ikke komme på så mange ord med I, og så måtte jeg finde en ordbog på arbejdet så jeg kunne lave dagens indlæg. Og valget faldt på indånde! Husk at hvis du vil læse andre indslag om ugens bogstav kan du gøre det på Petunias ABC

Jeg bor midt i København, midt i myldret af mennesker, biler, busser, cykler og ikke mindst OS... Jeg elsker myldret af mennsker, jeg elsker at der altid er noget at lave, jeg elsker mangfoldigheden, jeg elsker at jeg altid har veninder og venner jeg kan ringe til hvis jeg har en halv time, og så er de klar på et eller andet. Men på den anden side, så ville jeg somme tider også ønske at jeg kunne gå ud af døren og finde den skønneste natur.

I starten af September var jeg på udflugt til Kullen med min kæreste og hans forældre. Vi var oppe og se noget der hedder Nimes. Det er en mand der for mange år siden begyndte at bygge en "skulptur" af drivtømmer. Det var sjovt at vandre gennem de gange og tårne han havde bygget af halve både, træstykker fra diverse træer og endda knagerækker der var skyllet op på land. Men det fantastiske ved at være i Sverige, og for den sags skyld også i Danmarks skove, Bornholm osv osv osv. Er at den luft man indånder er helt anderledes end den man indsnuser i Københavns storby...

Der er bare noget helt fantastisk ved at stå på en bakke, eller stå ved vandet, lukke øjnene og indsnuse den fantastiske rene luft, faktisk føler man næsten at man kan indsnuse hele indtrykket, både lyde, lugte og synsindtryk kan man næsten få helt ind i sig så man til sidst er et med det sceneri man står der midt i... Det er virkelig en skøn fornemmelse. Så næste gang du stå et af de her smukke natursteder, så stop op, luk øjenene og indsnus hele indtrykket! Du vil ikke fortryde det!

Og derfor blev mit indslag denne fredag om at indsnuse...

H..... ligesom i... Hus Forbi/Hjemløs

Ugens bogstav har faktisk to ord... Jeg ved godt det måske bryder reglerne lidt. Men det er to ord der hænger sammen. Det ene er Hus Forbi(som jo faktisk er to ord..), og det andet er Hjemløs.

For dem af jer der ikke er danskere, så vil jeg lige forklare hvad Hus forbi er. Hus forbi er en avis de hjemløse sælger i Danmark. De køber et antal aviser som de så sælger for 20 kr på gaden. De tjener altså lidt penge på at sælge bladet på gaden, og det bliver altså en levevej for dem.

Grunden til jeg vil fortælle om dem er, at jeg tit ser folk se dumt på dem, eller kigge den anden vej når de går forbi dem. Som om de hjemløse ikke eksisterer, eller ikke er værdige til at deres blik skal falde på dem.

Jeg kender godt det med at man ser den anden vej. Og jeg tror faktisk det er den dårlige samvittighed der får folk til at se den anden vej. Når man f.eks. kommer ud fra Føtex/brugsen/netto/fakta med en bugnende pose i hver hånd, fyldt med alskens lækkerier, og man så ikke har en sølle tyver til den hjemløse der står trofast og sælger sine blade.

Men jeg har en rigtig dejlig historie om en af de her mænd som sælger Hus Forbi.

Dengang min kæreste boede i Hillerød, tog jeg tit derop i weekenderne eller en eftermiddag og besøgte ham. Og hvis man så skulle hjem en hverdagsformiddag, så stod der den her lidt store mand på gågaden. stort hvidt skæg, en barnevogn med alle hans sager i. En grøn hat på hovedet. Lidt overvægtig måske, men ikke noget voldsomt. Der stod han så. Midt på strøget i Hillerød. Midt mellem handlende mødre med børnene i barnevogn, de rige kvinder i pels og små sorte sko, unge på vej til eller fra skole og håndværkere i deres beskidte arbejdstøj.

Han stod der med sit store smil og sin åbenbare charme. Og når han solgte sin avis var det ikke bare: køb avisen for 20 kr. Nej det var i rim og sjove påfund. så som: Uden at lyve avisen koster bare tyve. Eller: Du behøver ikke spør'e du kan sagtens få to for fyrre. Han fandt endda på små rim om de mennesker der passerede ham. Det var de sødeste små rim, og selvom man ikke købte et blad hver gang så gik alle folk og smilede omkring ham. Og hver gang jeg ser en hjemløs der sælger Hus Forbi, så kan jeg ikke lade være med at tænke på ham - og så smiler jeg som regel og køber et blad, det er jo bare 20 kr.

Hvis I forresten er i tvivl om hvorvidt det er en ægte Hus Forbi sælger så kan man se det ved at de autoriserede sælgere har et navneskilt...

Hvis du vil se flere bud på dagens bogstav så kan du klikke ind på abctema

Hvilke signaler er det vi sender??

Der er rigtig gang i den politiske debat for tiden. Der er finanasloven der skal på plads og der er kommunalvalg... Det er virkelig interessant at følge med i - synes jeg! Men det er godtnok også noget der kan få mit (ja undskyld sproget..) pis i kog!

Første gang jeg virkelig blev forarget var da jeg forleden læste at DF har fået en aftale i hus med Venstre om, at der gives 100.000DKr til flygtninge der rejser "tilbage til deres hjemland". Samtidig gives der en bonus til de kommuner der får flest flygtninge til at "vende hjem". Hvis det så bare var at det var et tilbud at give 100.000DKr, ja så var det det... Men jeg kan ikke lade være med at tænke på hvilke signaler det sender? Både til de udlændinge og flygtninge der bor her, men også til omverdenen. Vi sender et signal om at danskere er fremmedfjendske og gerne bare vil have de her flygtninge ud af landet så hurtigt som muligt. Vi er ligeglade med hvad de kommer "hjem" til, bare de ikke er her!

En anden ting der virkelig har fået mig op af stolen, og som faktisk er det der har provokeret mig til at skrive dette blogindlæg var en artikel jeg læste på danske kommuners hjemmeside (danskekommuner.dk). Her læste jeg at 1 ud af 4 af de københavnske vælgere gerne vil have at Carl Christian Ebbesen, DF skal være integrationsborgmester!!!!!
Københavns kommune er en by med så mange indvandrere, med folk af så mange forskellige baggrunde, at jeg simpelthen ikke fatter man vil have en DF'er til at sidde som integrationsborgmester! Hvordan kan man leve i en multikulturel storby og vælge en mand der repræsenterer et parti der er så fremmedfjendsk?? Jeg forstår simpelthen ikke at man kan være så ignorant! Her sender vi altså et signal til alle med anden etnisk baggrund end dansk, om at de faktisk ikke er velkomne i vores by?

Hvad blev der af at elske sin næste? Ja jeg spørger bare!

et Forsinket F...

Før jeg så mig omkring var det blevet weekend, og ligeså hurtigt som det blev weekend, ja så blev det hverdag. Og hov... nej vent?! Jeg nåede ikke mit F i ugens ABC så vupti: det kommer her!

Ugens ord bliver fingeraftryk...

Jeg har altid været meget fascineret af fingeraftryk. Det at vi hver især har et lille særpræg som er helt vores eget. I weekenden var jeg til styrelsesmøde i Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund hvor jeg holdt en indledning om fingeraftryk. Og jeg vil dele nogle af de tanker med jer her på bloggen også.

I biblen står der at Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. (1. Mosebog 1:27) På en eller anden måde er vi altså allesammen hægtet sammen, hvad enten vi er tykke, tynde, gamle, unge, brune, gule eller hvide. Vi er lavet i hans billede.

Så kan man sige: Jamen jeg tror ikke på Gud!! Til det vil jeg sige: og hvad så? Når man ser på folk omkring sig, ja måske har vi ikke allesammen ens næser, men vi har jo allesammen næser. Vi har måske ikke allesammen brune hænder, men vi har dog hænder. Vi har altså i bund og grund den samme form og udformning.

Når man står i en lederposition, så er det vigtigt at man er et godt forbillede. Det er vigtigt at man 'viser vejen'. Og netop i denne situation er det måske meget godt at vi ikke allesammen er ens. Vi kan netop i vores mangfoldighed vise at man ikke behøver være perfekt. At man ikke behøver ligne en fotomodel når man står op. At man ikke behøver have styr på alle livets problemer, men at man må tage det i sit eget tempo, og finde sine egne veje gennem livet.

Men det her gælder jo også hvis man er forældrer, storesøster/bror eller i alle mulige andre sammenhænge. Så næste gang du tænker, ej jeg kunne godt tabe 5 kg, eller orh hvis nu jeg havde sagt det på en anden måde, så kunne de andre måske bedre lide mig, ja så tænk på at du er den du er fordi Gud har skabt dig sådan. I sit billede. Du er unik, og det er en GOD ting!!

hvis du vil se andre bud på ugens F'er, så gå ind på http://abctema.blogspot.com/

E er ligesom i Efterår

Jeg har altid synes at Efteråret var en dejlig tid... Måske fordi jeg har fødselsdag i oktober?! Måske bare fordi jeg synes det er en smuk årstid! De rød-grønne-brune-gule trækroner, den smukke lave efterårssol. Og selvom jeg ikke er fan af heldagsregn, så er jeg alligevel fan af stearinlys, putte sig under tæppet i sofaen og læse en god bog. Og de to ting kan snildt kombineres.

I weekenden fik jeg en tur gennem det svenske Efterår. Johan (min kæreste) fik sidste år i svendegave et gavekort af sin mester. Et gavekort som denne weekend gav os en tur til et hotel lige ud til Göta elven, lige udenfor Vänersborg. Her gik vi ture, så på Troldhättans mange fine sluser, fik en 4-retters gourmetmiddag med vin og badede i en udendørs jacuzzi! Når man har været sammen med sin kæreste i 1½ år så kan man godt mærke at tingene somme tider får et præg af at være 'hverdagsagtige'. Man falder ind i nogle rutiner og kærligheden til hinanden afslører somme tider små sprækker. Men så er det rigtig dejligt at rive en weekend ud af kalenderen og dedikere den til hinanden. En weekend med dybe samtaler, putteri og forkælelse!

(Billedet er taget fra:http://www.mandala.dk/photos_comment/47/19147-msg da jeg desværre ikke har fået lagt vores egne billeder ind på computeren endnu)

Så ovenpå en dejlig Efterårsweekend så kan man så småt vende tilbage til hverdagen og heldagsregn. Fordi indeni mig er flammen igen blusset op i lys lue, og så er det slet ikke så ringe endda at sætte sig i stuen med bogen i hænderne og læse lidt under tæppet!

Hvis du vil se andre forslag til hvad bogstavet E gemmer på så kan du klikke her: ABC-tema

Sjove spørgsmål...

Fredagens indlæg lod vente på sig, så nu er det altså et lørdagsindlæg. I dag er bogstavet D. Og dagens indlæg er en lille historie fra den virkelige verden. Når du har læst det ved du forhåbentlig hvad ugens ord er.

På vej i biografen med min veninde, men det dyre bland-selv slik er for dyrt for to fattige piger, så vi trasker i netto. Det er koldt udenfor, men solen skinner på den der fantastiske blændende måde. Det er efterår og bladene er i chancerende gule, røde og brune farver. Vi sludrer og misser mod solen. Ved lyskrydset står en ældre mand. Jeg har set ham stå og tale med nogle piger på min egen alder i biografen, da vi købte de blå billetter. Jeg skutter mig og kigger stift på den røde mand. Han står lige så stift som mig. Jeg siger ikke noget, så taler han nok ikke til mig.
Jeg kan se ud af øjenkrogen at han vender sig mod mig. Og så kommer der et spørgsmål. "Undskyld piger, må jeg spørge jer om noget?" - nej tænker jeg, men min mund snyder mig og siger "ja da". "Hvis I skulle fødes igen, et andet sted, en anden tid, ville i så vælge at fødes som mand eller som dame?" - tænkepause - "Klart dame!!" Min veninde er enig.
Så bliver der grønt, den lille lysende mand bevæger sig, og det samme gør jeg. Jeg skynder mig at mænge mig med andre mennesker og ænser kun lige hans "Hvorfor??", vælger bare at trække på skuldrene og smile. Kryster!!

Jeg tænker længe over det bagefter. Hvorfor egentlig en dame? Hvad er det der er så godt?
At man må elske at kæle for detaljen? At det er okay at gøre noget ud af sig selv? Jeg ved det ikke. Men der er noget specielt over det. Noget specielt ved at være pige, kvinde, dame....Vi får lov til at gøre så mange ting som mænd ikke må. Så selvom jeg stod der i efterårssolen, missede med øjnene og var stiv som et bræt, undvigende og irriteret, og bagefter følte mig som en kryster, et latterligt fordømmende menneske, så var mit svar til ham sandt.
Hvis jeg selv kunne vælge, så ville jeg være en dame. En lille dame, med femininitet, kærlighed, blomstermani, sko fetish, stearinlys og hyggegen. En prinsesse.



For andre bud på hvad D står for så se på petunias abc.

C står helt sikkert for Congo!!!

Dagens abc står på et C. Egentlig syntes jeg at C var et super svært bogstav, og kunne kun komme i tanke om ord som citroner, computer eller cirkus... og egentlig synes jeg ikke jeg har det store at sige om nogle af disse ting. Så jeg tog min "politikens dansk ordbog" frem. Bladrede lidt igennem C'ere, men så kom jeg helt og aldeles alene på en ganske anden ide! Og den kan du læse om her...

Den hvide Congoleser

Vi ankommer i ly af mørket. Vi skynder os ud af den hvide pick-up. Jeg tager min store flotte røde kuffert ud af bagagerummet. Den er allerede fuldstændig støvet til af det røde støv, som lægger sig overalt. Indenfor sidder der 7 hvide danskere som tager imod os med åbne arme. Vi spiser spinattærte bagt i en stenovn. LÆKKERT! Også selvom der ikke skal meget til at imponere en efter knap 24 timer med intet udover flymad. Jeg er rejst ned på den omvendte side af jorden. til D. R. Congo.
Jeg har kastet mig ud i et eventyr, som jeg ikke ved hvordan ender. Det er nervepirrende, og på samme tid så fedt som noget kan være.

Der er gået en uge. 5 af de 7 danskere vi var sammen med er taget hjem... Nu er vi så os 5 der tog herned, min onkel og tante.. vi er altså syv "nye".... Vi arbejder hver dag. Med hakker, skovle, river og hvad der ellers lige er. Vi går i folks baghaver, står helt op af deres latriner, og kan kigge lige ind i deres små lerhytter. Hvad end vi foretager os, så står der min. 10-20 små beskidte unger i laset tøj, snot ud af næsen, og ser på os med deres smukke store brune øjne, og hvide perlerækker. Vi er spændende. Vi er anderledes... Vi er HVIDE i en verden af sorte congolesere. Her er det OS der er anderledes!

Jeg sveder... jeg får ondt i hænderne. og det bliver kun værre som jeg hakker i den røde, hårde jord. Det er som at hugge i beton. Jeg er imponeret over de unge mænd som kan blive ved, og ved og ved! Men de er nu alligevel imponerede over mine hakke-skills! (Endelig kan jeg bruge mine spejderfærdigheder til noget) Men det er det hele værd. Jeg ved at for hvert hul jeg har dækket, har jeg været med til at sørge for at endnu 1000 mennesker har fået vand... Vi graver nemlig vandrør til, som skal forsyne 5 landsbyer med vand... det er ca. 5000 mennesker der vil have rent drikkevand, mindre end 100 meter fra deres hoveddør...

For hver dag jeg er her bliver jeg mere og mere fascineret af deres liv hernede. Børnenes fantasi - en klump tør jord kan laves til ler, og derefter formes til de flotteste biler eller både. Forældrenes tålmodighed og udholdenhed - de arbejder hele dagen i marken eller med at lave mursten til deres huse. Og efterhånden som jeg har været her flere dage begynder folk at hilse på mig. Jambo mama Sara siger de... Og jeg råber glad : Jambo sana (som er den venlige måde at hilse tilbage) På arbejdsholdet får jeg også en ven. Han hedder Jaques. Vi kan drille hinanden hele dagen, også selvom vi slet ikke kan tale sammen... Jeg begynder næsten at føle mig som en hvid congoleser.Jeg kunne fortælle uendelige historier om mit 3 ugers ophold i congo i sommer.. Jeg har oplevet flere ting end ord kan fortælle... Jeg håber mit lille indlæg her har givet et indblik i det... Men jeg synes billedet ovenover siger det hele. Kammeratskab på tværs af hudfarve, kultur og meninger... Jeg tror vi herhjemme kunne lære rigtig meget af det!

Hvis du vil læse mere om hvad vi har lavet, eller vil se billeder kan du gøre det her:
mununu09.blogspot.com
Og hvis du vil støtte projektet økonomisk kan du læse mere her:
http://metodistkirken.dk/kirken/mission/