Ugens bogstav er I

I dag prøver jeg noget andet. De fleste af mine bogstavindlæg har

været navneord. Altså hvor jeg har en historie om et navneord eller stedord. Men i dag vil jeg tale lidt om et udsagnsord! nemlig ordet Indånde. Det er jo egentlig ikke et ord jeg bruger så tit i min dagligdag. Men jeg kunne ikke komme på så mange ord med I, og så måtte jeg finde en ordbog på arbejdet så jeg kunne lave dagens indlæg. Og valget faldt på indånde! Husk at hvis du vil læse andre indslag om ugens bogstav kan du gøre det på Petunias ABC

Jeg bor midt i København, midt i myldret af mennesker, biler, busser, cykler og ikke mindst OS... Jeg elsker myldret af mennsker, jeg elsker at der altid er noget at lave, jeg elsker mangfoldigheden, jeg elsker at jeg altid har veninder og venner jeg kan ringe til hvis jeg har en halv time, og så er de klar på et eller andet. Men på den anden side, så ville jeg somme tider også ønske at jeg kunne gå ud af døren og finde den skønneste natur.

I starten af September var jeg på udflugt til Kullen med min kæreste og hans forældre. Vi var oppe og se noget der hedder Nimes. Det er en mand der for mange år siden begyndte at bygge en "skulptur" af drivtømmer. Det var sjovt at vandre gennem de gange og tårne han havde bygget af halve både, træstykker fra diverse træer og endda knagerækker der var skyllet op på land. Men det fantastiske ved at være i Sverige, og for den sags skyld også i Danmarks skove, Bornholm osv osv osv. Er at den luft man indånder er helt anderledes end den man indsnuser i Københavns storby...

Der er bare noget helt fantastisk ved at stå på en bakke, eller stå ved vandet, lukke øjnene og indsnuse den fantastiske rene luft, faktisk føler man næsten at man kan indsnuse hele indtrykket, både lyde, lugte og synsindtryk kan man næsten få helt ind i sig så man til sidst er et med det sceneri man står der midt i... Det er virkelig en skøn fornemmelse. Så næste gang du stå et af de her smukke natursteder, så stop op, luk øjenene og indsnus hele indtrykket! Du vil ikke fortryde det!

Og derfor blev mit indslag denne fredag om at indsnuse...

H..... ligesom i... Hus Forbi/Hjemløs

Ugens bogstav har faktisk to ord... Jeg ved godt det måske bryder reglerne lidt. Men det er to ord der hænger sammen. Det ene er Hus Forbi(som jo faktisk er to ord..), og det andet er Hjemløs.

For dem af jer der ikke er danskere, så vil jeg lige forklare hvad Hus forbi er. Hus forbi er en avis de hjemløse sælger i Danmark. De køber et antal aviser som de så sælger for 20 kr på gaden. De tjener altså lidt penge på at sælge bladet på gaden, og det bliver altså en levevej for dem.

Grunden til jeg vil fortælle om dem er, at jeg tit ser folk se dumt på dem, eller kigge den anden vej når de går forbi dem. Som om de hjemløse ikke eksisterer, eller ikke er værdige til at deres blik skal falde på dem.

Jeg kender godt det med at man ser den anden vej. Og jeg tror faktisk det er den dårlige samvittighed der får folk til at se den anden vej. Når man f.eks. kommer ud fra Føtex/brugsen/netto/fakta med en bugnende pose i hver hånd, fyldt med alskens lækkerier, og man så ikke har en sølle tyver til den hjemløse der står trofast og sælger sine blade.

Men jeg har en rigtig dejlig historie om en af de her mænd som sælger Hus Forbi.

Dengang min kæreste boede i Hillerød, tog jeg tit derop i weekenderne eller en eftermiddag og besøgte ham. Og hvis man så skulle hjem en hverdagsformiddag, så stod der den her lidt store mand på gågaden. stort hvidt skæg, en barnevogn med alle hans sager i. En grøn hat på hovedet. Lidt overvægtig måske, men ikke noget voldsomt. Der stod han så. Midt på strøget i Hillerød. Midt mellem handlende mødre med børnene i barnevogn, de rige kvinder i pels og små sorte sko, unge på vej til eller fra skole og håndværkere i deres beskidte arbejdstøj.

Han stod der med sit store smil og sin åbenbare charme. Og når han solgte sin avis var det ikke bare: køb avisen for 20 kr. Nej det var i rim og sjove påfund. så som: Uden at lyve avisen koster bare tyve. Eller: Du behøver ikke spør'e du kan sagtens få to for fyrre. Han fandt endda på små rim om de mennesker der passerede ham. Det var de sødeste små rim, og selvom man ikke købte et blad hver gang så gik alle folk og smilede omkring ham. Og hver gang jeg ser en hjemløs der sælger Hus Forbi, så kan jeg ikke lade være med at tænke på ham - og så smiler jeg som regel og køber et blad, det er jo bare 20 kr.

Hvis I forresten er i tvivl om hvorvidt det er en ægte Hus Forbi sælger så kan man se det ved at de autoriserede sælgere har et navneskilt...

Hvis du vil se flere bud på dagens bogstav så kan du klikke ind på abctema

Hvilke signaler er det vi sender??

Der er rigtig gang i den politiske debat for tiden. Der er finanasloven der skal på plads og der er kommunalvalg... Det er virkelig interessant at følge med i - synes jeg! Men det er godtnok også noget der kan få mit (ja undskyld sproget..) pis i kog!

Første gang jeg virkelig blev forarget var da jeg forleden læste at DF har fået en aftale i hus med Venstre om, at der gives 100.000DKr til flygtninge der rejser "tilbage til deres hjemland". Samtidig gives der en bonus til de kommuner der får flest flygtninge til at "vende hjem". Hvis det så bare var at det var et tilbud at give 100.000DKr, ja så var det det... Men jeg kan ikke lade være med at tænke på hvilke signaler det sender? Både til de udlændinge og flygtninge der bor her, men også til omverdenen. Vi sender et signal om at danskere er fremmedfjendske og gerne bare vil have de her flygtninge ud af landet så hurtigt som muligt. Vi er ligeglade med hvad de kommer "hjem" til, bare de ikke er her!

En anden ting der virkelig har fået mig op af stolen, og som faktisk er det der har provokeret mig til at skrive dette blogindlæg var en artikel jeg læste på danske kommuners hjemmeside (danskekommuner.dk). Her læste jeg at 1 ud af 4 af de københavnske vælgere gerne vil have at Carl Christian Ebbesen, DF skal være integrationsborgmester!!!!!
Københavns kommune er en by med så mange indvandrere, med folk af så mange forskellige baggrunde, at jeg simpelthen ikke fatter man vil have en DF'er til at sidde som integrationsborgmester! Hvordan kan man leve i en multikulturel storby og vælge en mand der repræsenterer et parti der er så fremmedfjendsk?? Jeg forstår simpelthen ikke at man kan være så ignorant! Her sender vi altså et signal til alle med anden etnisk baggrund end dansk, om at de faktisk ikke er velkomne i vores by?

Hvad blev der af at elske sin næste? Ja jeg spørger bare!

et Forsinket F...

Før jeg så mig omkring var det blevet weekend, og ligeså hurtigt som det blev weekend, ja så blev det hverdag. Og hov... nej vent?! Jeg nåede ikke mit F i ugens ABC så vupti: det kommer her!

Ugens ord bliver fingeraftryk...

Jeg har altid været meget fascineret af fingeraftryk. Det at vi hver især har et lille særpræg som er helt vores eget. I weekenden var jeg til styrelsesmøde i Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund hvor jeg holdt en indledning om fingeraftryk. Og jeg vil dele nogle af de tanker med jer her på bloggen også.

I biblen står der at Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. (1. Mosebog 1:27) På en eller anden måde er vi altså allesammen hægtet sammen, hvad enten vi er tykke, tynde, gamle, unge, brune, gule eller hvide. Vi er lavet i hans billede.

Så kan man sige: Jamen jeg tror ikke på Gud!! Til det vil jeg sige: og hvad så? Når man ser på folk omkring sig, ja måske har vi ikke allesammen ens næser, men vi har jo allesammen næser. Vi har måske ikke allesammen brune hænder, men vi har dog hænder. Vi har altså i bund og grund den samme form og udformning.

Når man står i en lederposition, så er det vigtigt at man er et godt forbillede. Det er vigtigt at man 'viser vejen'. Og netop i denne situation er det måske meget godt at vi ikke allesammen er ens. Vi kan netop i vores mangfoldighed vise at man ikke behøver være perfekt. At man ikke behøver ligne en fotomodel når man står op. At man ikke behøver have styr på alle livets problemer, men at man må tage det i sit eget tempo, og finde sine egne veje gennem livet.

Men det her gælder jo også hvis man er forældrer, storesøster/bror eller i alle mulige andre sammenhænge. Så næste gang du tænker, ej jeg kunne godt tabe 5 kg, eller orh hvis nu jeg havde sagt det på en anden måde, så kunne de andre måske bedre lide mig, ja så tænk på at du er den du er fordi Gud har skabt dig sådan. I sit billede. Du er unik, og det er en GOD ting!!

hvis du vil se andre bud på ugens F'er, så gå ind på http://abctema.blogspot.com/

E er ligesom i Efterår

Jeg har altid synes at Efteråret var en dejlig tid... Måske fordi jeg har fødselsdag i oktober?! Måske bare fordi jeg synes det er en smuk årstid! De rød-grønne-brune-gule trækroner, den smukke lave efterårssol. Og selvom jeg ikke er fan af heldagsregn, så er jeg alligevel fan af stearinlys, putte sig under tæppet i sofaen og læse en god bog. Og de to ting kan snildt kombineres.

I weekenden fik jeg en tur gennem det svenske Efterår. Johan (min kæreste) fik sidste år i svendegave et gavekort af sin mester. Et gavekort som denne weekend gav os en tur til et hotel lige ud til Göta elven, lige udenfor Vänersborg. Her gik vi ture, så på Troldhättans mange fine sluser, fik en 4-retters gourmetmiddag med vin og badede i en udendørs jacuzzi! Når man har været sammen med sin kæreste i 1½ år så kan man godt mærke at tingene somme tider får et præg af at være 'hverdagsagtige'. Man falder ind i nogle rutiner og kærligheden til hinanden afslører somme tider små sprækker. Men så er det rigtig dejligt at rive en weekend ud af kalenderen og dedikere den til hinanden. En weekend med dybe samtaler, putteri og forkælelse!

(Billedet er taget fra:http://www.mandala.dk/photos_comment/47/19147-msg da jeg desværre ikke har fået lagt vores egne billeder ind på computeren endnu)

Så ovenpå en dejlig Efterårsweekend så kan man så småt vende tilbage til hverdagen og heldagsregn. Fordi indeni mig er flammen igen blusset op i lys lue, og så er det slet ikke så ringe endda at sætte sig i stuen med bogen i hænderne og læse lidt under tæppet!

Hvis du vil se andre forslag til hvad bogstavet E gemmer på så kan du klikke her: ABC-tema

Sjove spørgsmål...

Fredagens indlæg lod vente på sig, så nu er det altså et lørdagsindlæg. I dag er bogstavet D. Og dagens indlæg er en lille historie fra den virkelige verden. Når du har læst det ved du forhåbentlig hvad ugens ord er.

På vej i biografen med min veninde, men det dyre bland-selv slik er for dyrt for to fattige piger, så vi trasker i netto. Det er koldt udenfor, men solen skinner på den der fantastiske blændende måde. Det er efterår og bladene er i chancerende gule, røde og brune farver. Vi sludrer og misser mod solen. Ved lyskrydset står en ældre mand. Jeg har set ham stå og tale med nogle piger på min egen alder i biografen, da vi købte de blå billetter. Jeg skutter mig og kigger stift på den røde mand. Han står lige så stift som mig. Jeg siger ikke noget, så taler han nok ikke til mig.
Jeg kan se ud af øjenkrogen at han vender sig mod mig. Og så kommer der et spørgsmål. "Undskyld piger, må jeg spørge jer om noget?" - nej tænker jeg, men min mund snyder mig og siger "ja da". "Hvis I skulle fødes igen, et andet sted, en anden tid, ville i så vælge at fødes som mand eller som dame?" - tænkepause - "Klart dame!!" Min veninde er enig.
Så bliver der grønt, den lille lysende mand bevæger sig, og det samme gør jeg. Jeg skynder mig at mænge mig med andre mennesker og ænser kun lige hans "Hvorfor??", vælger bare at trække på skuldrene og smile. Kryster!!

Jeg tænker længe over det bagefter. Hvorfor egentlig en dame? Hvad er det der er så godt?
At man må elske at kæle for detaljen? At det er okay at gøre noget ud af sig selv? Jeg ved det ikke. Men der er noget specielt over det. Noget specielt ved at være pige, kvinde, dame....Vi får lov til at gøre så mange ting som mænd ikke må. Så selvom jeg stod der i efterårssolen, missede med øjnene og var stiv som et bræt, undvigende og irriteret, og bagefter følte mig som en kryster, et latterligt fordømmende menneske, så var mit svar til ham sandt.
Hvis jeg selv kunne vælge, så ville jeg være en dame. En lille dame, med femininitet, kærlighed, blomstermani, sko fetish, stearinlys og hyggegen. En prinsesse.



For andre bud på hvad D står for så se på petunias abc.

C står helt sikkert for Congo!!!

Dagens abc står på et C. Egentlig syntes jeg at C var et super svært bogstav, og kunne kun komme i tanke om ord som citroner, computer eller cirkus... og egentlig synes jeg ikke jeg har det store at sige om nogle af disse ting. Så jeg tog min "politikens dansk ordbog" frem. Bladrede lidt igennem C'ere, men så kom jeg helt og aldeles alene på en ganske anden ide! Og den kan du læse om her...

Den hvide Congoleser

Vi ankommer i ly af mørket. Vi skynder os ud af den hvide pick-up. Jeg tager min store flotte røde kuffert ud af bagagerummet. Den er allerede fuldstændig støvet til af det røde støv, som lægger sig overalt. Indenfor sidder der 7 hvide danskere som tager imod os med åbne arme. Vi spiser spinattærte bagt i en stenovn. LÆKKERT! Også selvom der ikke skal meget til at imponere en efter knap 24 timer med intet udover flymad. Jeg er rejst ned på den omvendte side af jorden. til D. R. Congo.
Jeg har kastet mig ud i et eventyr, som jeg ikke ved hvordan ender. Det er nervepirrende, og på samme tid så fedt som noget kan være.

Der er gået en uge. 5 af de 7 danskere vi var sammen med er taget hjem... Nu er vi så os 5 der tog herned, min onkel og tante.. vi er altså syv "nye".... Vi arbejder hver dag. Med hakker, skovle, river og hvad der ellers lige er. Vi går i folks baghaver, står helt op af deres latriner, og kan kigge lige ind i deres små lerhytter. Hvad end vi foretager os, så står der min. 10-20 små beskidte unger i laset tøj, snot ud af næsen, og ser på os med deres smukke store brune øjne, og hvide perlerækker. Vi er spændende. Vi er anderledes... Vi er HVIDE i en verden af sorte congolesere. Her er det OS der er anderledes!

Jeg sveder... jeg får ondt i hænderne. og det bliver kun værre som jeg hakker i den røde, hårde jord. Det er som at hugge i beton. Jeg er imponeret over de unge mænd som kan blive ved, og ved og ved! Men de er nu alligevel imponerede over mine hakke-skills! (Endelig kan jeg bruge mine spejderfærdigheder til noget) Men det er det hele værd. Jeg ved at for hvert hul jeg har dækket, har jeg været med til at sørge for at endnu 1000 mennesker har fået vand... Vi graver nemlig vandrør til, som skal forsyne 5 landsbyer med vand... det er ca. 5000 mennesker der vil have rent drikkevand, mindre end 100 meter fra deres hoveddør...

For hver dag jeg er her bliver jeg mere og mere fascineret af deres liv hernede. Børnenes fantasi - en klump tør jord kan laves til ler, og derefter formes til de flotteste biler eller både. Forældrenes tålmodighed og udholdenhed - de arbejder hele dagen i marken eller med at lave mursten til deres huse. Og efterhånden som jeg har været her flere dage begynder folk at hilse på mig. Jambo mama Sara siger de... Og jeg råber glad : Jambo sana (som er den venlige måde at hilse tilbage) På arbejdsholdet får jeg også en ven. Han hedder Jaques. Vi kan drille hinanden hele dagen, også selvom vi slet ikke kan tale sammen... Jeg begynder næsten at føle mig som en hvid congoleser.Jeg kunne fortælle uendelige historier om mit 3 ugers ophold i congo i sommer.. Jeg har oplevet flere ting end ord kan fortælle... Jeg håber mit lille indlæg her har givet et indblik i det... Men jeg synes billedet ovenover siger det hele. Kammeratskab på tværs af hudfarve, kultur og meninger... Jeg tror vi herhjemme kunne lære rigtig meget af det!

Hvis du vil læse mere om hvad vi har lavet, eller vil se billeder kan du gøre det her:
mununu09.blogspot.com
Og hvis du vil støtte projektet økonomisk kan du læse mere her:
http://metodistkirken.dk/kirken/mission/

Bøger.... er bedre end internet!!

Hvad indeholder det godt blogindlæg om bogstavet B?

Det er tanken der har kørt i mit hoved siden sidste uges A...

Jeg har haft mange gode ideer, men jeg synes af en eller anden grund, at B er et meget svært bogstav at skrive om..

Så jeg har valgt at skrive om det ord med B som nok fylder mest i min verden lige nu... Og lige nu må det ord nok være BØGER...

Det kommer sig ganske enkelt af at jeg som sagt er studerende. Og som studerende skal man læse, læse og læse til man hverken kan se hvordan bogstaver, ord eller sætninger giver mening længere... Dette semester har jeg Kultur-og Sprogmødestudier, og der er det mest bøger om integration, og hvad kultur betyder for den måde vi møder hinanden.. Lige nu sidder jeg midt i at skrive eksamensessay og der handler teksterne om Eurocentrisme og hvordan europæerne synes vi er de bedste i verden - det er godtnok sådan meget forenklet, fordi der er en masse teorier om det.. :D

Men ud over at jeg læser en masse om det, så synes jeg også bare at bøger er en fantastisk opfindelse... Når man læser teoretiske værker, så lærer man en masse om verden, teorier, filosofier osv osv osv.. Når man læser for morskaben så kan man leve sig ind i et helt anden univers, og slet ikke have lyst til at komme tilbage...

Så kan det godt være man synes at internettet er en fantastisk opfindelse. Men der er nu altså noget ved at sidde med en bog mellem hænderne og intrigeret vende side efter side... :D

Så i denne omgang står B - i ugens ABC for bøger...

A- som i Alene...

På Anne Thompsons Blog så jeg at hun netop er begyndt på en leg her over bloggen... Legen handler om at man hver fredag får ugens bogstav fra ABC og så skal man lave et blogindlæg om bogstavet.. Jeg synes ideen er rigtig god, og forhåbentlig kan det hjælpe mig til at få nogle tanker smidt afsted.

Anyways... ugens bogstav er A.... Og lige for tiden står a'et for alene....

Alene!

Grunden til at ugens indlæg handler om, at være alene er, at jeg netop er startet på 7. semester på RUC. Tja, normalt er man jo ikke alene, når man har studeret i lidt over 3 år. Normalt har man masser af venner på studiet. Men på RUC (Roskilde Universitet) er det sådan, at man hvert semester skal vælge, hvilket fag man gerne vil have. Og derfor ender man ikke altid sammen med nogen man kender.

Dette semester startede jeg altså uden at kende nogen... Var mutters alene når jeg tog toget til Trekroner. Var alene når jeg gik fra toget ned til undervisningen. Var alene, og sad alene til forelæsningerne. Var alene når jeg skulle i kantinen. Var alene i pauserne. Var alene på udflugtsdagen. Var alene når jeg gik op mod toget på vej hjem. Var alene i toget på vej hjem......

Det kan være godt nok at være alene for en stund, men når man har været længe nok alene, så bliver det altså lidt trist. Specielt for sådan en som mig, der elsker at være sammen med mennesker. Elsker at snakke, tale, grine, le, smile og mærke fællesskabet og kærligheden mellem mennesker. Så bliver der altså tomt, når man er alene...

Men det har også lært mig noget at være alene. Det har lært mig at være stærk. Jeg tager flere initiativer, og presser mig selv ud i lidt uvante situationer, når jeg er alene. Fordi i de situationer må jeg kæmpe for fællesskabet. Jeg har f.eks. foreslået et projekt til vores gruppedannelse på studiet. Jeg har presset mig ud i samtaler med folk. Og jeg har samlet en gruppe omkring mig, som jeg nu håber vil skrive et rigtig godt projekt med mig!

Og når man har oplevet hvordan det er at være alene, ja så påskønner man også fællesskabet så meget mere! Og som Poul Dissing har skrevet i en af sine sange: "Det er godt at være alene, men, det er bedst at ha' en ven..."

Nyt billede

Så er der kommet nyt billede her på bloggen. Billedet er taget af Johan i Congo. Det er en af de sidste dage hvor vi gik hjem fra landsbyen, solen er ved at gå ned og lyset er helt fantastisk. Jeg bliver helt varm indeni når jeg ser på det... Håber I vil nyde det lige så meget som mig!

Hvad med VORES ansvar??

For tiden flyver debatten fra højre mod venstre og tilbage igen! Hvad må man bære af religiøse symboler? Kors, burka, tørklæde, hammer osv osv osv....

Vi taler om at "udefra kommende" skal integrere sig i det danske samfund. De skal lære dansk, de skal lære hvordan vores samfund fungerer og hvordan man gebærder sig i det danske samfund - de skal blive fordanskede.

Det første spørgsmål man så kan stille, må være; hvad er danskhed? - Komplekst spørgsmål og et komplekst, måske umuligt, svar!

Det er klart, at man ikke som indvandrer, eller flygtning, kan flytte/flygte til et andet land, og leve fuldstændigt som i "hjemlandet". Altså man må selvfølgelig gøre nogle tiltag for at forstå det samfund man flytter til. Men går integrationen kun en vej???

Er det ikke også sådan at vi som danskere, og kristne??, har en forpligtigelse? Når vi lukker nogle nye ind i vores fællesskab, eller land, så er det da også vigtigt at VI er imødekommende. At VI gør noget for, at de mennesker der kommer til vores land, føler sig tilpas. Vi kan jo ikke forvente at de mennesker der flytter til Danmark ved ALT om vores land, sprog og kultur fra day one...

For at man kan integrere mennesker der kommer til vores land, må vi også udvikle vores kultur og vores måder at gøre tingene på. Hvem ved, måske kunne indvandrere og flygtninge bidrage med nogle gode ting til vores samfund?? Det er jo ikke utænkeligt venner.

Vi danskere taler om, at vi lever i en global verden. At vi er et åbent land, der følger den globale udvikling, og et land der ønsker at hjælpe de fattige, og dem der er dårligere stillet. Men ønsker vi kun at hjælpe folk når de er i "deres del af verden"? Det er fint at hjælpe, så længe de bliver hvor de kommer fra, og ikke kommer og inficerer vores del af verden. Eller hvad? Er det så ikke en noget egoistisk måde at hjælpe på? Så er det jo bare hjælp der skal give os god samvittighed...

I biblen står der at vi skal gøre mod andre, som vi ønsker de skal gøre mod os.
Ville vi ønske at blive modtaget som indvandrere gør i Danmark??? Det spørgsmål tror jeg man skal stille sig selv før man tager stilling til alle de her forslag som regeringen eller deres allierede kommer med mht. at fjerne religiøse symboler fra det offentlige rum. Og mht. at bygge moskeer osv. Hvordan ville vi reagere hvis vi flyttede til et land hvor vi blev nægtet at bygge en kirke?

Det skræmmer mig når så mange danskere stemmer på et parti (DF) som er så fremmedfjendske. Et parti som går ind for at forbyde kors, burkaer, tørklæder og fjerne religiøse symboler fra det offentlige rum. Vores samfund er jo bygget på de kristne værdier, og siden hvornår er vi gået fra at være et demokratisk samfund, med frihed til at udtrykke os som vi vil, til et kontrolsamfund, hvor der er regler for ens religiøse udtryk?

Er det disse værdier vi ønsker vores samfund skal bygges videre på? Der er forældre der tager deres børn ud af den danske folkeskole fordi de ikke stoler på at deres børn er i et godt miljø når de omgives af indvandrere. Og hvorfor er det? Hvorfor skulle disse børn ikke være lige så gode kammerater som hvide, danske børn?? Hvorfor skulle de ikke være lige så kloge? Hvad er det vi mistænker de børn for?

Jeg synes det er på tide vi tager ansvar for vores integration i vores eget samfund... Integration betyder jo at man skal sammensmeltes, eller man skal finde sin vej ind i samfundet. Og vores samfund er et multikulturelt samfund, som vi også må gøre vores for at passe ind i. Integration er ikke en ensrettet vej!

En ny Kefas'er

Så er der godtnok sket noget nyt!!

Maria Thaarup er jo flyttet til København, og hun hev mig igår med til optagelsesprøve hos Kefas. Ja og vi kom begge ind, så nu er vi officielt kefas'er!!

Det var en rigtig hyggelig øvelse, og vi belv taget godt imod! Dejligt at kunne synge sammen med en veninde igen!!

Oplevelser uden ord...

GlædeGrådfattigdom

FORELSKELSErigdom

hverdagFestGudbørnvoksne

Forskel

oplevelserUlighed

karakterHULMedmenneskelighed

MadindtrykudtrykKærlighed

LigegyldighedFantastiskIllusion

Jeg har længe tænkt over hvordan jeg skulle skrive om min tur til Congo... Man kan sætte så mange ord på.... Men jeg har stadig ikke finde ud af hvordan - og om hvad- jeg skal skrive...

Jeg har oplevet så meget... set så mange ting, ting som jeg kan sætte en masse ord på. Jeg kan fortælle en masse om de ting jeg har set. Men ingen vil nogensinde kunne forstå hvordan jeg oplevede det...



Tankevækkende.....

Børn i sko uden såler...

Piger i kjoler der ikke var andet end laser...

En Coca Cola koster en sjettedel af en dagsløn.. for mit vedkomne svarer det til ca 186 kr....

Børn der vejer en trediedel af hvad de skal...

Børn der ikke kan komme i skole, fordi forældrene ikke har råd... (I danske kroner koster det 500kr at få et barn i skole et helt år...!!)


Herlinge ting

Børn der leger med ler...

Voksne der griner og arbejder side om side og ikke bekymrer sig om deres hudfarve...

Børn der vinker og gerne vil have ens opmærksomhed...

Lykkelighed på trods af fattige kår...

Glæden over en ægte læderfodbold...

Forskelligheden...


Jeg har oplevet så meget... Set så meget... Jeg tror jeg vil prøve at opsummere det i et billede jeg tog en af de dage jeg arbejdede....

Bachelor med stort B!

Så blev jeg Bachelor i Kommunikation og Kultur-og sprogmødestudier. Torsdag d. 18 juni gik jeg op til eksamen og forsvarede mit projekt. Jeg havde ondt i maven hele morgenen, vi havde nemlig overbevist os selv om at det lå til et 7 tal, og jeg var virkelig nervøs over hvilke spørgsmål de kunne finde på at stille os.

Men kl 12.00 kom jeg ud med mit 12 tal!!!! :) Jeg er så stolt og lykkelig over at være bachelor med et 12 tal i ryggen! Så kan man alligevel noget!

Så når Gallup næste gang ringer og spørger om hvilken uddannelse jeg sidst har færdiggjort, så kan jeg stolt sige at det er en bachelor!!! :)

God ferie, og håber I skal lave nogle lige så spændende ting som mig! I kan følge med i min rejse til mununu på www.mununu09.blogspot.com

Tronfølgeloven

Så sidder man stille, roligt og frederligt på arbejdet og læser politiken på nettet. Sidder og lytter på bilerne der kører forbi i højeste fart på H. C. Andersens Boulevard. Et enkelt dyt og en der råber. Nå men så falder jeg over Dagens Signatur, der er skrevet af Lars Trier Mogensen. I artiklen argumenterer han for hvorfor man skal stemme nej, eller blankt til forslaget om ændringen af tronfølgeloven. Hans hovedargument er, at politikerne bruger det som en afledningsmanøvre for ikke at skulle tage fat på grundloven som helhed. Altså mener han at går forslaget om tronfølgeloven igennem, så vil politikerne ikke opdatere Grundloven, og gøre den tidssvarende.... Det får altså lidt mit sind i kog at høre en mand sige, at det ikke er et spørgsmål om ligestilling og, at loven er ligegylding, fordi vi jo alligevel ikke vil se det ske. Det bliver først Prins Christians eventuelle datter det vil komme til at påvirke.

Jeg kan godt se, at det ligger langt ude i fremtiden. Alligevel synes jeg det virker fuldstændig obskurt, at man vælger at stemme nej til forslaget. Stemmer man nej, bør dette da netop give politikerne et vink om, at vi synes det er på tide at få ændret lidt på den gamle grundlov. Og samtidig synes jeg helt klart det er åndssvagt at en tronfølgelov ikke skal følge med tiden. Når vi forventer ligestilling i alle mulige andre sammenhænge, så synes jeg også vi skal forvente det i Kongehuset..... Og at KU (konservative ungdom) mener, at det er et spørgsmål om historie osv osv osv... Det har jeg desværre kun latter til overs for... Helt ærligt. Det har været historie i lige lidt over 50 år.... Loven er yngre end min mormor... altså come on!

Så hvis du ikke har fanget det,så er det her, min opfordring til dig om at stemme FOR foreslaget!

PS. vil du læse artiklen jeg kommenterer på, så er det her:

(http://politiken.dk/debat/signatur/article723743.ece#kommentarer)

Hvorfor dytter mænd?

Jeg har tit tænkt over hvad mænd egentlig regner med/forventer sker, når de trykker på hornet?

Jeg har tit, når man sidder på cyklen eller går hen ad gaden eller står ved et lyskryds, oplevet mænd der med hovedet halvt ude gennem vinduet pifter, råber og samtidig dytter af en.... Hvorfor spørger jeg?

Det er jo ikke fordi man ikke kan lide den opmærkhed de giver en. Jeg må jo indrømme, at det er et meget fedt selvtillids boost. Men jeg spørger igen, hvad er det egentlig de forventer der sker? At jeg med det vuns, springer ud på kørebanen, flår døren op og planter et smækkys lige midt på læberne? At jeg springer ind på bagsædet og siger kør, kør, kør for pokker! Eller at jeg straks overbevises om han er prinsen på den hvide hest?

Fordi for mig sker der altså intet af det ovenstående! Tvært imod. Jeg lader som om jeg bliver vildt irriteret. Slår med håret, ryster diskret på hovedet og smiler når de er kørt forbi...

Jeg ved ikke rigtig om jeg skal brokke mig over det. Men synes bare det er et af livets små mysterier :)

Et sidste farvel til barndommen...suk!

NU ER DET SKET!!!!!

Min mor og far er flyttet fra Stokhusgade 2, 3 sal 1317 København K..... Det var min adresse i knap 18 år....

I påsken har jeg været "hjemme" og hjælpe til med at rydde loftet. Det har jeg gjort, ved at gennemgå alt mit gamle lejetøj og lave en grov sortering. Caroline og jeg smed 5 sorte sække ud med lejetøj. MEGET underlig fornemmelse, at de ting man engang havde så kær, nu ikke længere har nogen værdi! TRIST!

Efterfølgende har de andre kørt 3-4 fyldte trailer ladninger ud på genbrugspladsen. (nok meget godt jeg ikke var med til det...)

Nå, men nu er barndommen pakket i kasser. Noget står på mit loft, andet i mine forældres nye kælderrum.

Familien er flyttet til Amager, og tilbage i stokhusgade står nu en ganske tom lejlighed.... MEGET underligt!! Og for første gang tager jeg til kor i aften, uden at have muligheden for, at tage forbi mine forældre i lejligheden først!

Det var med tårer i øjnene og grødet stemme at jeg tog afsted i søndags. Efter at have haft "the last supper" som Mathias så morsomt kaldte det! Hele familien var samlet til påske mad og hygge. Og det var sidste gang jeg var i lejligheden!

Mine forældres nye liv er begyndt, og på søndag siger kirken i stokhusgade også farvel til min far som præst, og så begynder han som biskop d. 1. maj. Med kontor i Rigensgade.

Billedet er taget fra: http://www.dinbox.dk/productFiles/1672___flyttekasse.jpg

For nu er det farvel til barndommen og dens glæder, men mon ikke jeg får et gensyn engang når jeg åbner de gamle kasser på loftet engang når jeg selv får børn???

Mununu

Så er det vidst mere eller mindre officielt!! JEG SKAL TIL MUNUNU TIL SOMMER!!!

Jeg har gået i flere år og snakket om, at jeg gerne vil til Afrika. Og nu kan det endelig lykkes!! Jeg, og Johan og en masse andre, rejser til Mulungwishi, D. R. Congo. hele 3 uger skal jeg lave vandprojekt dernede.. Jeg glæder mig såååå meget!!!

Hvis man vil følge med i forberedelser, og dagbog dernede fra. Ja så skal man se på www.mununu09.blogspot.com

Her kan man følge med! Det er en blog for begge hold, så der bliver fine beretninger dernede fra!

længe siden!!

Nu er det snart længe siden jeg har skrevet herinde....

Der er sket meget!!! Johan er flyttet ind til mig i Sydhavnen, så nu bor der ikke bare en, men hele TO mennesker i den lille 2v'er. Det er virkelig dejligt at han er der når man kommer hjem, og man har en at dele alting med igen. Jeg har savnet at der var en man kunne snakke med og som altid lige har tid! Det er skøøøønt!

Ellers går tiden med en masse skolearbejde! Lige nu er vi igang med endnu en workshop, denne gang om kommunikationsplaner og tekst og billedmedier. Det er ret spændende at arbejde med, og jeg lærer en masse ting.. f.eks. at en InDesign/Photoshop pakke koster ca 7000 hvilket jeg synes er HELT hen i vejret når nu jeg virkelig godt kunne tænke mig den!! ØV!

Som nogle af jer sikkert ved har jeg også, for første gang i mit liv, mistet min telefon! Jeg har tabt den ud af lommen mens jeg cyklede, så de her dage er jeg igang med at lære hvordan livet er uden mobil! Og let me tell you! DET ER HÅRDT!!!! Jeg kan hverken skrive, eller ringe til nogen! Og når man så ikke bor hjemme længere - og derfor ikke har fatnet telefon - ja så er man fuldstændig afskåret fra omverdenen!! Det er hårdt! Men måske lærer man noget af det.. selvom det virker ret ubegribeligt hvad jeg dog skulle lære...

Min lillebror har sørme så, sørget for at komme videre i Høvdingebold, hvilket jeg er ret imporneret over! Jeg praler til de fleste jeg kender, om at jeg kender både Signe, Christian og Mathias!

(Billedet er taget fra:http://www.skoveniskolen.dk/media/for%C3%A5r-20-anemone_hvid_gul.jpg)

Sidst men ikke mindst vil jeg fortælle om min morgen...

Det var egentlig en morgen som alle andre... man vågner, trykker snooze på vækkeuret, og kommer lidt for sent op. Får vasket hår, når ikke morgenmaden, og må løbe efter bussen! Typisk tirsdag... Da jeg så kommer ud til min veninde, hvor jeg skal til gruppemøde, ja så kommer der en fyr op til mig midt på gaden. Han stopper mig, der mens jeg går i solen og nyder vejret. Tænker for mig selv, at hvis han skal spørge om vej, så er jeg den forkerte at vælge... jeg har ingen ide om hvor noget er! hehe.

men NEJ! Sådan her sagde han...: Undskyld jeg sådan stopper dig, men jeg så dig længere nede af gaden, og jeg synes virkelig du er flot. Så jeg vil bare spørge om jeg måske må indvitere dig ud... Hvad siger du?

Ja det var jo helt vildt smigrende og jeg smilte også op til begge ører, men måtte desværre meddele ham at jeg måtte sige nej, da jeg jo har en kæreste.

Men tænk hvor glad det kan gøre en at få et så simpelt kompliment på en tirsdag i solskinnet?! Jeg har lært af det! Og tror jeg vil tænke lidt mere over at placere komplimenter når folk mindst venter det! Det luner! Måske kan du også bruge det??

Frygten er overvundet

I fredags gjorde jeg det så... Jeg stillede mig op foran 200 mennesker jeg ikke kender og holdt min tale!!! Min hals snørrede sig sammen, mine håndflader begyndte at svede lidt og nervøsiteten sprællede i mig.

Men på 3 min var det hele overstået!

Jeg fik sagt alle ordene, og selvom jeg glemte enkelte detaljer, så blev de flettet ind i historien alligevel, og jeg følte virkelig jeg havde udrettet noget!

Efterfølgende kom jeg i tanke om at jeg jo var konferencier sidste år til YCGF og derfor faktisk HAR holdt taler før, men det er bare noget andet når man skal stille sig op og vise at man faktisk HAR lært noget!

De andre syntes vi var rigtig gode, og vi fik at vide at vi var det bedste hold, og dem der virkede mindst nervøse! FEDT SKULDERKLAP!! Jeg er så glad, og nu er det overstået! På torsdag går vi tilbage til de sædvanlige kedelige, forelæsninger. Ikke mere rundkreds, ikke mere tale, ikke mere hyggelig undervisning! ØV!!! Det bliver hårdt tror jeg, men sikkert også spændende!

Jeg har overvundet frygten AT LAST! :)

Datter af en Biskop!

Ja så er nyheden ude! Min far er blevet valgt som biskop!!!! Det er så uvirkeligt, underligt, fantastisk og dejligt! Jeg havde godt set at muligheden for det var der, men alligevel har jeg haft lukket øjnene for det og bare regnet med han ville blive i kirken i Stokhusgade.

Jeg tror helt sikkert at Gud har en plan med det, og jeg er overbevist om at han vil gøre et rigtig godt stykke arbejde. Men samtidig med at det betyder en sikkerhed for kirken, så bringer det en masse tumult i familien :) Hvor skal mine forældre bo? Hvad med kolonihaven? Og oveni det ved man heller ikke hvad det betyder for kirken i København? Vi skal have en ny præst, og det bliver sikkert rigtig spændende og dejligt, men må indrømme at det også bliver underligt at min far, der har været præst i København i over snart 20 år, ikke længere er i kirken derinde. Det er så syret og underligt!!

Men jeg ved at der er en grund til han er blevet valgt, og jeg ved at han vil gøre et fantastisk stykke arbejde! Og ja jeg skal jo til at vænne mig til at jeg ikke længere er datter af en præst, men faktisk datter af en biskop!! :) hehe.. Det er jo ikke hver dag man bliver det!
Så imorgen aften forlader jeg lejligheden og Johan og tager til Jylland med Caro og Muggi for at tage til Nordjylland og feste med min far!

Så far, stort tillykke med valget! Jeg er meget stolt og glæder mig til at komme og kramme dig tillykke!

At overvinde nervøsitet

Imorgen skal jeg gøre noget jeg frygter og er nervøs for. Jeg skal op og holde en tale på 3 min til en forsamling af 200 mennesker. Jeg har vel gjort det før - f.eks. sidste år da jeg var konferencier til YCGF - men denne gang er det altså fordi jeg skal op og fortælle en historie. En historie som skal skabe billeder i hovedet på de mennesker der opholder sig i salen.

Det bliver svært! Jeg skal abstrahere fra det faktum at min hals snørrer sig sammen, at min stemme forsvinder lidt, at mine ben ryster, at mine håndflader bliver klamme og svedige. Jeg skal stille mig op og virke rolig, fattet, prof. og sej når jeg stiller mig op og fortæller min historie.

De sidste tre uger har jeg fået undervisning der skal hjælpe mig til at føle mig bedre tilpas. Det har hjulpet! Men derfor er man stadig ikke 100% klar til det! Alligevel har jeg altså fået ros, både af læreren, og de andre studerende! Jeg har endda fået at vide af en af pigerne at hun synes jeg er den bedste på holdet! Må sige at det var et ret godt skulderklap! Og jeg føler mig egentlig nogenlunde klar til imorgen, og jeg har en super historie.

Men det er svært at forudsige hvordan ens krop reagerer når man stiller sig op der foran alle disse mennesker! Yaiks!

Opdatering

Nu er det snart ved at være lidt tid siden jeg har fortalt noget om hvad jeg går og laver, så her kommer lidt :)

Jeg startede i mandags på Kommunikation! Det er nu Bachelor modulet og vi er startet med en workshop i den mundtlige fremstilling. Vi har en professionel fortæller ved navn Kasper Sørensen (http://www.fortaellekunsten.dk/index.html) han er super dygtig og underviser os i hvordan man skal stå, tale, bevæge sig. Hvordan man virker troværdig, overbevisende og hvordan man lever sig ind i historien. Det er super spændende og jeg er såååå glad for jeg har valgt det. Men det er også suuuper hårdt! Man er på et hold af 15 personer og man er derfor hele tiden PÅ og er fuldstændig balret når man kommer hjem om aftenen! Jeg er aldrig gået så tidligt i seng på hverdage fordi jeg simpelthen ikke kan holde øjnene åbne længere :)

Derudover går jeg og planlægger at skulle flytte sammen med min dejlige kæreste. Omkring den første marts flytter han ind i den lille 2v'er i sydhavnen. Det er jo helt fantastisk dejligt, spændende, nervepirrende, fortryllende og jeg er helt fantastisk spændt! Jeg glæder mig simpelthen så meget til at se hvordan det bliver! Vi har ikke været sammen så længe, men har alligevel besluttet os for at kaste os ud i det! Årh jeg glæder mig. Vi går så småt og flytter små ting ind til mig her i løbet af februar og er igang med at se på nyt garderobeskab og sådan. Vildt fedt!!

Tjaa ellers ved jeg ikke om der sker så meget?! Som I kan se er jeg jo meget optaget og travl og har gang i rigtig mange ting! Og jeg er rigtig glad for tiden! Så det er helt fantastisk!

Smil og glade øjne herfra!

Hvad gør jeg???

Jeg står i et dilemma... Jeg kan gøre to ting, og hvis jeg vælger at gøre det ene så sårer jeg en meget tæt på mig, hvis jeg vælger at gøre det andet, så dropper jeg noget jeg virkelig gerne vil, og kommer måske til at fortryde det.... Hvad gør jeg??? Nogle gode råd?

Der er godt at være

I verdens centrum ligger jeg
Der er godt at være
Intet andet eksisterer her bare mig og mig

Mine tanker får frit løb ind i fantasiens verden
Der er godt at være
Jeg kan drømme om fremtid, og andet gøgl

Ligemeget hvor jeg ser hen er der farvet og godt humør
Der er godt at være
Det er dejligt når alt er så positivt.

Men i en verden udenfor
Der er ikke godt at være
Der er krig, had, misundelse og skarpe toner

Jeg tror på at min verden kan transporteres og sammen smeltes med den udenfor
Så bliver der godt at være
Det ville være meget nemmere hvis man kunne komme det hele i en BLENDER!!!

Money money money!!

Hvor er det irriterende som penge bare kan styre ens humør... Når man har nok af dem, så har man overskud og skal ikke spekulere over det. Men når man så har en periode hvor finanserne ikke er som de burde være, ja så må man spinke og spare og være opfindsom når det gælder mad osv!

Jeg tror det er her ABBA's sang kommer ind i billedet!

Money Money Money

Must be funny

In a rich man's world!