Der er sket meget!!! Johan er flyttet ind til mig i Sydhavnen, så nu bor der ikke bare en, men hele TO mennesker i den lille 2v'er. Det er virkelig dejligt at han er der når man kommer hjem, og man har en at dele alting med igen. Jeg har savnet at der var en man kunne snakke med og som altid lige har tid! Det er skøøøønt!
Ellers går tiden med en masse skolearbejde! Lige nu er vi igang med endnu en workshop, denne gang om kommunikationsplaner og tekst og billedmedier. Det er ret spændende at arbejde med, og jeg lærer en masse ting.. f.eks. at en InDesign/Photoshop pakke koster ca 7000 hvilket jeg synes er HELT hen i vejret når nu jeg virkelig godt kunne tænke mig den!! ØV!
Som nogle af jer sikkert ved har jeg også, for første gang i mit liv, mistet min telefon! Jeg har tabt den ud af lommen mens jeg cyklede, så de her dage er jeg igang med at lære hvordan livet er uden mobil! Og let me tell you! DET ER HÅRDT!!!! Jeg kan hverken skrive, eller ringe til nogen! Og når man så ikke bor hjemme længere - og derfor ikke har fatnet telefon - ja så er man fuldstændig afskåret fra omverdenen!! Det er hårdt! Men måske lærer man noget af det.. selvom det virker ret ubegribeligt hvad jeg dog skulle lære...
Min lillebror har sørme så, sørget for at komme videre i Høvdingebold, hvilket jeg er ret imporneret over! Jeg praler til de fleste jeg kender, om at jeg kender både Signe, Christian og Mathias!
(Billedet er taget fra:http://www.skoveniskolen.dk/media/for%C3%A5r-20-anemone_hvid_gul.jpg)Sidst men ikke mindst vil jeg fortælle om min morgen...
Det var egentlig en morgen som alle andre... man vågner, trykker snooze på vækkeuret, og kommer lidt for sent op. Får vasket hår, når ikke morgenmaden, og må løbe efter bussen! Typisk tirsdag... Da jeg så kommer ud til min veninde, hvor jeg skal til gruppemøde, ja så kommer der en fyr op til mig midt på gaden. Han stopper mig, der mens jeg går i solen og nyder vejret. Tænker for mig selv, at hvis han skal spørge om vej, så er jeg den forkerte at vælge... jeg har ingen ide om hvor noget er! hehe.
men NEJ! Sådan her sagde han...: Undskyld jeg sådan stopper dig, men jeg så dig længere nede af gaden, og jeg synes virkelig du er flot. Så jeg vil bare spørge om jeg måske må indvitere dig ud... Hvad siger du?
Ja det var jo helt vildt smigrende og jeg smilte også op til begge ører, men måtte desværre meddele ham at jeg måtte sige nej, da jeg jo har en kæreste.
Men tænk hvor glad det kan gøre en at få et så simpelt kompliment på en tirsdag i solskinnet?! Jeg har lært af det! Og tror jeg vil tænke lidt mere over at placere komplimenter når folk mindst venter det! Det luner! Måske kan du også bruge det??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar