Ugens bogstav har faktisk to ord... Jeg ved godt det måske bryder reglerne lidt. Men det er to ord der hænger sammen. Det ene er Hus Forbi(som jo faktisk er to ord..), og det andet er Hjemløs.
For dem af jer der ikke er danskere, så vil jeg lige forklare hvad Hus forbi er. Hus forbi er en avis de hjemløse sælger i Danmark. De køber et antal aviser som de så sælger for 20 kr på gaden. De tjener altså lidt penge på at sælge bladet på gaden, og det bliver altså en levevej for dem.
Grunden til jeg vil fortælle om dem er, at jeg tit ser folk se dumt på dem, eller kigge den anden vej når de går forbi dem. Som om de hjemløse ikke eksisterer, eller ikke er værdige til at deres blik skal falde på dem.
Jeg kender godt det med at man ser den anden vej. Og jeg tror faktisk det er den dårlige samvittighed der får folk til at se den anden vej. Når man f.eks. kommer ud fra Føtex/brugsen/netto/fakta med en bugnende pose i hver hånd, fyldt med alskens lækkerier, og man så ikke har en sølle tyver til den hjemløse der står trofast og sælger sine blade.
Men jeg har en rigtig dejlig historie om en af de her mænd som sælger Hus Forbi.
Dengang min kæreste boede i Hillerød, tog jeg tit derop i weekenderne eller en eftermiddag og besøgte ham. Og hvis man så skulle hjem en hverdagsformiddag, så stod der den her lidt store mand på gågaden. stort hvidt skæg, en barnevogn med alle hans sager i. En grøn hat på hovedet. Lidt overvægtig måske, men ikke noget voldsomt. Der stod han så. Midt på strøget i Hillerød. Midt mellem handlende mødre med børnene i barnevogn, de rige kvinder i pels og små sorte sko, unge på vej til eller fra skole og håndværkere i deres beskidte arbejdstøj.
Han stod der med sit store smil og sin åbenbare charme. Og når han solgte sin avis var det ikke bare: køb avisen for 20 kr. Nej det var i rim og sjove påfund. så som: Uden at lyve avisen koster bare tyve. Eller: Du behøver ikke spør'e du kan sagtens få to for fyrre. Han fandt endda på små rim om de mennesker der passerede ham. Det var de sødeste små rim, og selvom man ikke købte et blad hver gang så gik alle folk og smilede omkring ham. Og hver gang jeg ser en hjemløs der sælger Hus Forbi, så kan jeg ikke lade være med at tænke på ham - og så smiler jeg som regel og køber et blad, det er jo bare 20 kr.
Hvis I forresten er i tvivl om hvorvidt det er en ægte Hus Forbi sælger så kan man se det ved at de autoriserede sælgere har et navneskilt...
Hvis du vil se flere bud på dagens bogstav så kan du klikke ind på abctema
9 kommentarer:
Så skjønn historie til ettertanke! Her hjemme er det narkomane som selger aviser istedet for å gjør andre ting for å tjene seg noen kroner.
Ha en riktig god helg!
Det er en god fortælling om den hjemløse og "Hus forbi". Jeg tror ikke, jeg har mødt sådan en bladsælger her i Hjørring nogensinde, men det kunne vel godt ske.
selvfølgelig hade jeg kjøpt et blad, hade jeg vart der, høres jo dessuten ut som det var en trevlig man, tenk en del klarer virkelig å spre glede med små middel, så små som et smil :)
vi har det samme er her =oslo heter den og jeg har minst 10 nr av hver, min sønn sier alltid har kjøpt og peker på meg men hun kjøper sikkert , mye bedre enn å tigge og med en viss verdighet . I Kina satt de med sine kopper og jeg ga heller der enn å kjøper "fake" ur av de som hadde råd til å få tak i sånn og plaget oss med by lolleks lady.for å bli dratt i armen over alt av det maset blir en lei.. MEns de som trengte det satt helt stille. En mann satt på utsiden av Starbucks , når en vet hva de tjener i KIna så er det få kinesere som kan betale 30 kr for en dobbel latte , så jeg ga 30 til han på utsiden og han vendte et sterkt forbrent ansikt mot meg med en vond takknelighet i de øyne som det randt fra. Jeg skjemtes og ga 100 til. og fikk kjeft fordi jeg fikk alle selgeren i gata etter meg..men jeg glemmer ikke det forbrente ansikt , Takk for at du minner oss på at ikke alle er like heldig som de fleste av oss.
F
Vi har en lignende avis/magasin her i Norge. Den heter Megafon og det er narkomane som selger den mens de forsøker å bli stoffri.
Det er fælt at slike rike land som ditt og mitt land er, skal ha folk som ikke har noe steder å bo. Det er vondt å tenke på.
Du bryter slett ikke reglene for ABC'n. Dette var en fint innlegg!
For en koslig historie! Og så fint at du alltid kjøper bladet. :)
Et smil koster så lite, og disse bladene like så. Med tanke på hvilken støtte og anerkjennelse det er for de som selger dem, så skulle det ikke være så vanskelig å bidra. En fin historie til ettertanke.
Mens vi boede i England mødte jeg første gang sådan et blad. Derovre hedder det "The Big Issue" -og det kan man godt kalde hjemløshed! Jeg køber også somregel et blad når jeg kan komme ti det. Men altså kun ét af hvert nummer :-) Og jeg gør en dyd ud af også at spørge lidt til den, der sælger for ligesom at anerkende mennesket, der står der.
Tak for jeres søde beskeder allesammen! Jeg synes også det er noget til eftertanke :D God uge til jer allesammen!
Send en kommentar