Farvel forelskelse og goddag kedelige hverdag....

Forelskelse er en fantastisk ting! Den kan sende dig helt op over skyerne, svævende i en næsten euforisk tilstand, hvor alle ens problemer sygner hen i ingenting... Alt er bare TOP DOLLAR! Regnbuer, små bamser, roser og stjerner flyver omkring hovedet på en. Alt sammen i røde, lilla og lyserøde farver. Og midt i virvaret af følelser, smil, kærtegn og kys, der er billedet af ens udkårne. Et oplyst billede hvorpå man fokuserer al sin energi. Forelskelsen får en til at gøre de underligste ting, så som at gå ture på 15 km, bruge de sene nattetimer på at sludre i telefonen, selvom man burde sove eller begynde at løbe for at gøre sig til. Man vil gøre ALT, bare for at være sammen med sin elskede...

Forelskelsen slår hårdere end enhvert kemisk sammensat
stof..

Men når så den umiddelbare forelskelse så stopper. Så lander man med et brag...... Pludslelig rammer hverdagens problemer som en MUR. Alt det man syntes var så cute og fantastisk, det mister sin glans, og man står tilbage med noget, der ligner resterne af en lækker festmiddag.. Det er stadig meget lækkert, og dufter dejligt. Men alt det gode kød, alle de lækre ingredienser i salaten, al den gode vin... Ja det er væk...


Hvordan bliver man så ved med at holde gnisten? Der er mange der giver op her... Som hopper videre til det næste hurtige sus og den næste store rus af kærlighed. Sådan en har jeg også været.. Man bliver forelsket i forelskelsen... Man bliver forelskelses-narkoman.. Og er man først der. Så er det svært at holde op! Man søger hele tiden det perfekte. Men det perfekte er ikke perfekt så længe...


Jeg spurgte engang min mor om hun var forelsket i min far. Og hun svarede: "Nogen gange". Den grublede jeg lidt over. Og så spurgte jeg: "Hvofor kun nogen gange?" Til det svarede hun (meget klogt synes jeg): "Fordi man kan ikke være forelsket hele tiden. Man elsker hinanden inderligt, men man er ikke hele tiden forelsket. Men somme tider sker der noget helt specielt i ens liv, og så bliver man som nyforelsket igen."


Det er umuligt at være forelsket hele livet. Man når til et punkt i et forhold, hvor forelskelsens rus forsvinder, og hverdagen træder ind. Det kan være svært at holde gejsten midt i badeværelsesrengøring, vasketøj, skraldespandstømning, stress og jag på arbejdet og regninger. Men hvis man husker at gøre noget specielt engang imellem. Noget af betydning. Noget som får ens hjerte til at banke, ens læber til at krumme op i et smil, noget som giver en fælles oplevelse. Så kan man få et blik ind i forelskelsen igen. Og rusen kan somme tider være endnu større når man kender personen ud og ind - har jeg erfaret.