I dag er jeg mødt på arbejde, sidder og glor ud i luften, og beslutter mig for at læse blogs. Jeg læser Thomas Risagers og falder over et indlæg han har lavet hvor han laver en reference til en kronik min far har skrevet i Kristeligt Dagblad (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/286752:Kronik--Religionsfriheden-er-truet-i-Danmark).
Min far har åbenbart holdt en prædiken med samme budskab, ja jeg var så ikke til den gudstjeneste, og netop derfor tænkte jeg at jeg hellere måtte se om min kære far nu havde noget klogt at sige.
Det kan godt være jeg måske er lidt farvet i mit syn, når nu det er min far vi taler om, men bortset fra det så synes jeg faktisk at han har så evigt ret!! Hvordan kan man påbyde nogen at de ikke må bære religiøse symboler i det offentlige rum, altså f.eks. læger, pædagoger osv. Det er jo ligesom at sige at man ikke længere må have cowboy bukser på?!?!?! Det giver da ingen mening.
Jeg er af den holdning at man skal have lov til at udtrykke sig som man vil. JAH religiøse symboler er noget andet end at have cowboy bukser på, men hvad med f.eks. autonome der klæder sig kun i sort, med diverse smykker i ansigtet og som måske støder en gammel dame?? Skal han/hun ikke have lov til at udtrykke sig som vedkommende nu har lyst til?
Skal vores samfund blive til et hvor man kontrolleres når man går udenfor døren?
Bortset fra det, så har han også ret i at det ikke skal være sådan at man skal gemme sin religion væk. Mit liv kan jo ikke deles op i en kristen del og en ikke-kristen del.. Og heller ikke mine holdninger! Jeg kan jo ikke bare "slå det kristne fra" i mig, og sådan er det jo også med muslimer eller andre religioner. Vores religion farver vores holdninger, meninger og det liv vi lever. Det kan jo ikke skilles ad! Min tro er en del af min person, og mit væsen, og det vil jeg gerne have lov til selv at bestemme over.
Det kan godt være man har valgt en regering der skal lave landets love, men når de begynder at lave regler for hvor og hvornår jeg må vise at jeg er kristen, så bliver jeg altså tosset! Det synes jeg ikke man har ret til at bestemme over, om man så er politiker eller ej!!!
puha så fik jeg lukket lidt ud, men ret skal da være ret!!!
1 kommentar:
Ja tak - religionsfrihed er så vigtig for mig, at jeg vil overveje at bære et kors lidt mere synligt. (Jeg har et i mit armbånd)
se, hvad korset betyder for mig her: http://louiseaaen.blogspot.com/2006_05_01_archive.html
Det eneste man får ud af forbud, er mere stædighed og spirende fanatisme, flere tørklæder, kalotter og kors - dvs. mindre sekularisering og mere religiøst begrundet oprør.
Send en kommentar