Det er underligt som livet former sig ikke? Nogle dage er super, alt kører og man er i godt humør. Andre dage er kedelige, grå, der sker ikk noget og ens humør er generelt ikk ret godt!
Hvad er det der bestemmer om man har en god eller dårlig dag? Hvad er det der bestemmer om tingene klapper eller om alt bare falder fra hinanden?
Det er sådan noget der kører gennem hovedet på én når man står og toget lige er kørt for næsen af en, man står i den længste kø i netto og har super travlt, samtidig med den anden kø bevæger sig som en anden gazelle..
Det er sådan nogle tanker jeg har haft i dag. Nu har jeg haft ferie i 2 uger. Den første uge var super, jeg var på ferie med min veninde Jean, men efter jeg kom hjem.. ja der har dagene været noget rod! Jeg har ikk haft det vilde at lave, og har følt mig noget ensom. Jeg ved jeg har kunnet ringe efter familie eller venner, men det er bare ligesom der mangler noget. Det er trist!
Når så regnen falder på ruden, og man sidder under dynen på sofaen, ja så tænker man på hvad det er der gør dagen god eller dårlig.
Men er det en dårlig ting at være alene? Måske er det sundt at føle sig ensom somme tider? Fordi så værdsætter man virkelig den tid man har med familie og venner. Så forstår man virkelig hvad det er at føle sig elsket.
Jeg kan ikke give et svar på hvad det er der gør det godt eller dårligt, eller en oplevelse god eller dårlig. Jeg ved bare, at når man ser tilbage på oplevelser husker man som regel aldrig de dårlige oplevelser. Nej, man husker på de gode og sjove ting man har oplevet! Sådan må det også være når man ser tilbage på livet som 80 årrig ikke? Man husker de gode og sjove ting, og ikke de aftener man har været ensom eller har følt sig som et stort nul. Så... med tiden forsvinder de dårlige oplevelser vel fra ens hukommelse!
Heldigvis!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar