I fredags gjorde jeg det så... Jeg stillede mig op foran 200 mennesker jeg ikke kender og holdt min tale!!! Min hals snørrede sig sammen, mine håndflader begyndte at svede lidt og nervøsiteten sprællede i mig.
Men på 3 min var det hele overstået!
Jeg fik sagt alle ordene, og selvom jeg glemte enkelte detaljer, så blev de flettet ind i historien alligevel, og jeg følte virkelig jeg havde udrettet noget!
Efterfølgende kom jeg i tanke om at jeg jo var konferencier sidste år til YCGF og derfor faktisk HAR holdt taler før, men det er bare noget andet når man skal stille sig op og vise at man faktisk HAR lært noget!
De andre syntes vi var rigtig gode, og vi fik at vide at vi var det bedste hold, og dem der virkede mindst nervøse! FEDT SKULDERKLAP!! Jeg er så glad, og nu er det overstået! På torsdag går vi tilbage til de sædvanlige kedelige, forelæsninger. Ikke mere rundkreds, ikke mere tale, ikke mere hyggelig undervisning! ØV!!! Det bliver hårdt tror jeg, men sikkert også spændende!
Jeg har overvundet frygten AT LAST! :)